< Job 17 >

1 Moj dih je pokvarjen, moji dnevi so izumrli, zame so pripravljeni grobovi.
Brudt er min Aand, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
2 Mar niso tukaj z menoj zasmehovalci? Mar moje oko ne vztraja v njihovem izzivanju?
visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje maa skue.
3 Sedaj se ulezi, postavi me v poroštvo s seboj. Kdo je ta, ki bo udaril roki z menoj?
Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Haandslag?
4 Kajti njihovo srce si skril pred razumevanjem, zato jih ne boš povišal.
Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
5 Kdor svojim prijateljem govori prilizovanja, bodo pešale celo oči njegovih otrok.
den, der forraader Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
6 Naredil me je tudi za tarčo posmeha med ljudstvom in poprej sem bil kakor bobnič.
Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
7 Tudi moje oko je zatemnjeno zaradi bridkosti in vsi moji udi so kakor senca.
mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
8 Pošteni možje bodo osupli ob tem in nedolžni se bo razvnel zoper hinavca.
retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
9 Tudi pravični se bo držal svoje poti, kdor pa ima čiste roke, bo močnejši in močnejši.
men den retfærdige holder sin Vej, en renhaandet vokser i Kraft.
10 Toda kar se tiče vas vseh, ali se vrnete in torej greste, kajti med vami ne morem najti enega modrega moža.
Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand finder jeg ikke iblandt jer!
11 Moji dnevi so minili, moji nameni so zlomljeni, celó misli mojega srca.
Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
12 Noč spreminjajo v dan, svetloba je kratka zaradi teme.
Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
13 Če čakam, je moja hiša grob; svojo posteljo sem postlal v temi. (Sheol h7585)
vil jeg haabe, faar jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje, (Sheol h7585)
14 Trohnenju sem rekel: ›Ti si moj oče, ‹ ličinki: › Ti si moja mati in moja sestra.‹
Graven kalder jeg Fader, Forraadnelsen Moder og Søster.
15 Kje je sedaj moje upanje? Glede mojega upanja, kdo ga bo videl?
Hvor er da vel mit Haab, og hvo kan øjne min Lykke?
16 Šli bodo dol k zapahom jame, ko je naš skupni počitek v prahu.« (Sheol h7585)
Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet? (Sheol h7585)

< Job 17 >