Jakob 3
1 Moji bratje, ne bodite mnogi učitelji, ker veste, da bomo prejeli večjo obsodbo.
Mine brødre! ikke mange av eder bli lærere, eftersom I vet at vi skal få dess tungere dom!
2 Kajti v mnogih stvareh vsi grešimo. Če katerikoli človek ne greši z besedo, je isti popoln mož in tudi zmožen obrzdati celotno telo.
For vi snubler alle sammen i mange ting; den som ikke snubler i tale, han er en fullkommen mann, i stand til også å holde hele legemet i tømme.
3 Glejte, konjem v usta dajemo žvale, da nas lahko ubogajo in obračamo njihovo celotno telo.
Når vi legger bissel i munnen på hestene, forat de skal lyde oss, så styrer vi og hele deres legeme.
4 Glejte tudi ladje, katere, čeprav so tako velike in jih ženejo kruti vetrovi, se vendar obračajo z zelo majhnim krmilom, kamorkoli krmar hoče.
Se, også skibene, enda de er så store og drives av sterke vinder, styres dog av et lite ror dit styrmannen vil ha dem.
5 Prav tako je jezik majhen ud, pa se baha [z] velikimi stvarmi. Glejte, kako veliko stvar prižge majhen ogenj!
Så er og tungen et lite lem, og taler dog store ord. Se, en liten ild, hvor stor en skog den setter i brand!
6 In jezik je ogenj, svet krivičnosti. Tako je jezik med našimi udi, da omadežuje celotno telo in razvnema zakon narave; in ta je vžgan iz pekla. (Geenna g1067)
Også tungen er en ild; som en verden av urettferdighet står tungen blandt våre lemmer; den smitter hele legemet og setter livets hjul i brand, og settes selv i brand av helvede. (Geenna g1067)
7 Kajti vsaka vrsta, od živali in od ptic in od kač in od stvari v morju, je ukrotljiva in je bila ukročena od človeštva,
For all natur, både i dyr og i fugler, både i ormer og i sjødyr, temmes og er blitt temmet av den menneskelige natur;
8 toda jezika ne more ukrotiti noben človek; je neukrotljivo zlo, polno smrtonosnega strupa.
men tungen kan intet menneske temme, det ustyrlige onde, full av dødelig gift.
9 Z njim blagoslavljamo Boga, celó Očeta; in z njim preklinjamo ljudi, ki so ustvarjeni po Božji podobnosti.
Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbanner vi menneskene, som er skapt efter Guds billede.
10 Iz istih ust izvirata blagoslavljanje in preklinjanje. Moji bratje, te stvari ne smejo biti takšne.
Av samme munn utgår velsignelse og forbannelse. Mine brødre! dette må ikke være så.
11 Mar daje studenec na istem mestu sladko in grenko vodo?
Gir vel kilden av samme opkomme søtt og beskt vann?
12 Ali lahko figovo drevo, moji bratje, rodi olive? Ali trta fige? Tako noben studenec ne more dajati obeh, slane in sladke vode.
Kan vel et fikentre, mine brødre, bære oljebær, eller et vintre fiken? Heller ikke kan en salt kilde gi søtt vann.
13 Kdo je med vami moder človek in opremljen s spoznanjem? Naj s krotkostjo modrosti kaže dobro vedênje svojih del.
Hvem er vis og forstandig blandt eder? Han vise ved god ferd sine gjerninger i visdoms saktmodighet!
14 Toda če imate v svojih srcih grenko zavist in prepir, se ne ponašajte in ne lažite zoper resnico.
Men har I besk avind og trettesyke i eders hjerter, da ros eder ikke mot sannheten og lyv ikke mot den!
15 Ta modrost se ne spušča od zgoraj, temveč je zemeljska, čutna, vražja.
Denne visdom kommer ikke ovenfra, men er jordisk, sanselig, djevelsk;
16 Kajti kjer sta zavist in prepir, tam je zmešnjava in vsako hudobno delo.
for hvor der er avind og trettesyke, der er urede og alt det som ondt er.
17 Toda modrost, ki je od zgoraj, je najprej čista, potem mirna, nežna in lahka za ravnanje, polna usmiljenja in dobrih sadov, brez pristranskosti in brez hinavščine.
Men den visdom som er ovenfra, er først og fremst ren, dernæst fredsommelig, rimelig, eftergivende, full av barmhjertighet og gode frukter, uten tvil, uten skrømt.
18 In sad pravičnosti sejejo v miru tisti, ki delajo mir.
Men rettferdighets frukt såes i fred for dem som holder fred.
