Izaija 13
1 Breme Babilona, ki ga je videl Izaija, Amócov sin.
Utsagn om Babel, som Esaias, Amos' sønn, mottok i et syn.
2 Dvignite prapor na visoki gori, povzdignite jim glas, mahajte z roko, da lahko vstopijo v velika vrata plemičev.
Reis et banner på et bart fjell, rop høit til dem, vink med hånden at de kan dra inn gjennem voldsherrenes porter!
3 Svojim posvečenim sem zapovedal, zaradi moje jeze sem poklical tudi moje mogočne, celó tiste, ki se razveseljujejo v mojem visočanstvu.
Jeg har opbudt mine innvidde menn og kalt mine helter til å tjene min vrede, mine stolte, jublende skarer.
4 Hrup množice po gorah kakor od številnega ljudstva, bučen hrup kraljestev narodov, zbranih skupaj. Gospod nad bojevniki pregleduje vojsko za bitko.
Hør! Bulder på fjellene som av et stort folk! Hør! Brak av kongeriker, av sammenstrømmende folkeslag! Herren, hærskarenes Gud, mønstrer sin krigshær.
5 Prihajajo iz daljne dežele, od konca neba, celó Gospod in orožja njegovega ogorčenja, da uničijo celotno deželo.
De kommer fra et land langt borte, fra himmelens ende, Herren og hans vredes redskaper, for å ødelegge hele jorden.
6 Tulite, kajti Gospodov dan je pri roki, ta bo prišel kakor uničenje od Vsemogočnega.
Skrik og jamre eder! For Herrens dag er nær; den kommer som en ødeleggelse fra den Allmektige.
7 Zato bodo vse roke oslabele in srce vsakega človeka se bo stopilo
Derfor blir alle hender slappe og hvert menneskehjerte smelter.
8 in bali se bodo. Ostre bolečine in bridkosti se jih bodo polastile. V bolečinah bodo kakor ženska, ki je v porodnih mukah. Osupli bodo drug nad drugim, njihovi obrazi bodo kakor plameni.
Og de forferdes; veer og smerter griper dem, som den fødende kvinne vrir de sig; fulle av redsel ser de på hverandre, deres ansikter blusser som ildsluer.
9 Glej, prihaja Gospodov dan, krut, z besom in silovito jezo, da naredi deželo opustošeno in njene grešnike bo pokončal iz nje.
Se, Herrens dag kommer, fryktelig og full av harme og brennende vrede, for å gjøre jorden til en ørk og utslette dens syndere;
10 Kajti zvezde neba in njegova ozvezdja ne bodo dajala svoje svetlobe. Sonce bo otemnelo v svojem vzhajanju in luna svoji svetlobi ne bo povzročila, da sveti.
for himmelens stjerner og dens strålende stjernebilleder skal ikke la sitt lys skinne; solen er mørk når den går op, og månen skinner ikke.
11 Zemeljski [krog] bom kaznoval zaradi njihovega zla in zlobne zaradi njihove krivičnosti in povzročil bom, da se aroganca ponosnih konča in ponižal bom oholost strašnih.
Jeg vil hjemsøke jorden for dens ondskap og de ugudelige for deres misgjerning, og jeg vil gjøre ende på de overmodiges stolthet og kue voldsmenns tross.
12 Človeka bom naredil dragocenejšega kakor čisto zlato, celo človeka kakor zlat klin iz Ofírja.
Jeg vil gjøre folk sjeldnere enn fint gull og mennesker sjeldnere enn gull fra Ofir.
13 Zato bom stresel nebo in zemlja se bo odmaknila iz svojega mesta, v besu Gospoda nad bojevniki in na dan njegove krute jeze.
Derfor vil jeg ryste himmelen, og jorden skal beve og fare op fra sitt sted ved Herrens, hærskarenes Guds harme og på hans brennende vredes dag.
14 In bo kakor preganjana srna in kakor ovca, ki je nihče ne ujame. Obrnili se bodo vsak človek k svojemu lastnemu ljudstvu in vsak bo bežal v svojo lastno deželo.
Og det skal skje: Som et jaget rådyr, likesom får som ingen samler, skal de vende sig, hver til sitt folk, og fly hver til sitt land.
15 Vsak, kdor je najden, bo preboden in vsak, kdor jim je pridružen, bo padel pod mečem.
Hver den som treffes, skal gjennembores, og hver den som gripes, skal falle for sverdet.
16 Tudi njihovi otroci bodo razbiti na koščke pred njihovimi očmi, njihove hiše bodo oplenjene in njihove žene posiljene.
Deres små barn skal knuses for deres øine; deres hus skal plyndres, og deres kvinner skjendes.
17 Glej, zoper njih bom razvnel Medijce, ki se ne bodo ozirali na srebro in glede zlata, v njem se ne bodo razveseljevali.
Se, jeg egger mot dem mederne, som ikke akter sølv og ikke har lyst til gull,
18 Tudi njihovi loki bodo mladeniče raztreščili na koščke in ne bodo imeli usmiljenja do sadu maternice; njihovo oko ne bo prizaneslo otrokom.
og deres buer feller guttene; over fosteret i mors liv forbarmer de sig ikke, med barn har deres øie ingen medynk.
19 Babilon, slava kraljestev, lepota kaldejske odličnosti, bo kakor, ko je Bog razdejal Sódomo in Gomóro.
Og med Babel, rikenes smykke, kaldeernes stolte pryd, skal det gå som da Gud omstyrtet Sodoma og Gomorra.
20 Ta ne bo nikoli naseljen niti se ne bo prebivalo v njem od roda do roda, niti tam Arabec ne bo postavil šotora, niti tam pastirji ne bodo postavljali svojih staj.
Det skal aldri mere reise sig igjen, og ingen skal bo der fra slekt til slekt; ingen araber skal slå op sitt telt der, og ingen hyrde la sin hjord hvile der.
21 Temveč bodo tam ležale divje puščavske živali in njihove hiše bodo polne otožnih živih ustvarjenih bitij in sove bodo prebivale tam in kozjenogi bodo tam plesali.
Men ørkenens dyr skal hvile der, og dets hus skal være fulle av ugler, og strutser skal bo der, og raggete troll hoppe omkring der.
22 Divje živali z otokov bodo klicale v njihovih zapuščenih hišah in zmaji v njihovih prijetnih palačah in njen čas je blizu, da pride in njeni dnevi ne bodo podaljšani.
Og ville hunder skal tute i dets forlatte borger, og sjakaler i vellystens slotter. Snart kommer dets tid, og dets dager skal ikke forlenges.
