Hebrejcem 1

1 Bog, ki je ob različnih časih in na številne načine v preteklem času govoril očetom po prerokih,

Efterat Gud fordum hadde talt mange ganger og på mange måter til fedrene ved profetene,

2 nam je v teh poslednjih dneh spregovoril po svojem Sinu, ki ga je določil [za] dediča vseh stvari, po katerem je tudi naredil svetove; (aiōn g165)

så har han i disse siste dager talt til oss ved Sønnen, som han har satt til arving over alle ting, ved hvem han og har gjort verden, (aiōn g165)

3 ki je sijaj njegove slave in natančna podoba njegove osebe in po besedi svoje moči nosi vse stvari; ko nas je po sebi očistil naših grehov, je sédel na desnico Veličanstva na višavi;

han som er avglansen av hans herlighet og avbilledet av hans vesen og bærer alle ting ved sin krafts ord, og som derfor, da han hadde gjort renselse for våre synder, satte sig ved Majestetens høire hånd i det høie,

4 narejen je bil toliko boljši kakor angeli, kolikor je s podedovanjem dosegel odličnejše ime kakor oni.

og er blitt så meget større enn englene som han har arvet et herligere navn fremfor dem.

5 Kajti kateremu izmed angelov je on kadarkoli rekel: »Ti si moj Sin, danes sem te rodil?« In ponovno: »Jaz mu bom Oče in on mi bo Sin?«

For til hvem av englene har han nogen tid sagt: Du er min sønn, jeg har født dig idag, og atter: Jeg vil være ham en far, og han skal være mig en sønn?

6 In ponovno, ko privede prvorojenca na svet, pravi: »In obožujejo naj ga vsi Božji angeli.«

Men når han atter fører den førstefødte inn i verden, sier han: Og alle Guds engler skal tilbede ham.

7 In o angelih pravi: »Kdor dela svoje angele duhove in svoje služabnike ognjene plamene.«

Og om englene sier han: Han som gjør sine engler til vinder og sine tjenere til ildslue,

8 Toda sinu pravi: »Tvoj prestol, oh Bog, je na veke vekov; žezlo pravičnosti je žezlo tvojega kraljestva.« (aiōn g165)

men om Sønnen: Din trone, Gud, står i all evighet, og rettvishets kongestav er ditt rikes kongestav; (aiōn g165)

9 Ljubil si pravičnost in sovražil krivičnost; zatorej te je Bog, celó tvoj Bog, mazilil z oljem veselja bolj kakor tvoje tovariše.

du elsket rettferd og hatet urett; derfor har, Gud, din Gud salvet dig med gledens olje fremfor dine medbrødre.

10 In: »Ti, Gospod, si v začetku položil temelj zemlji in nebesa so delo tvojih rok;

Og: Du, Herre, grunnfestet i begynnelsen jorden, og himlene er dine henders verk;

11 ona bosta propadla, toda ti ostajaš; in vsa se bosta postarala kakor obleka;

de skal forgå, men du blir, og de skal alle eldes som et klædebon,

12 in zložil ju boš kakor suknjo in se bosta spremenila, toda ti si isti in tvoja leta ne bodo prenehala.«

og som en kåpe skal du rulle dem sammen, og de skal omskiftes; men du er den samme, og dine år skal ikke få ende.

13 Toda kateremu izmed angelov je ob kateremkoli času rekel: »Sédi na mojo desnico, dokler ne naredim tvojih sovražnikov [za] tvojo pručko?«

Men til hvem av englene har han nogen tid sagt: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter?

14 Mar niso vsi ti službujoči duhovi, poslani, da služijo zaradi tistih, ki bodo dediči rešitve duš?

Er de ikke alle tjenende ånder, som sendes ut til tjeneste for deres skyld som skal arve frelse?