2 Mojzes 31
1 Gospod je spregovoril Mojzesu, rekoč:
Og Herren tala atter til Moses, og sagde:
2 »Poglej, po imenu sem poklical Becaléla, Urijájevega sina, Hurovega sina, iz Judovega rodu.
«Sjå no hev eg kåra og kalla Besalel, son åt Uri Hursson, av Juda-ætti,
3 Napolnil sem ga z Božjim duhom, v modrosti, v razumnosti, v znanju in v vseh vrstah rokodelstva,
og fyllt han med guddomsånd, med kunstgivnad og vit og kunnskap og godt lag til alt handverk,
4 da snuje spretna dela, da dela z zlatom, s srebrom, z bronom
so han kann skapa kunstverk og smida deim ut både i gull og i sylv og i kopar,
5 in v rezanju kamnov, da se jih vdela in v rezbarjenju lesa, da dela v vseh vrstah rokodelstva.
og ferda til glimesteinarne som skal fellast inn, og skjera ut i tre, og greida allslags kunstarbeid.
6 Glej, jaz sem dal z njim Oholiába, Ahisamáhovega sina, iz Danovega rodu, in v srca vseh tistih, ki so modrega srca, sem položil modrost, da bodo lahko naredili vse to, kar sem ti zapovedal:
Og til hjelpesmann hev eg gjeve honom Åhåliab, son åt Akhisamak av Dans-ætti, og i alle hage menner hev eg lagt kunstnargåva, so dei kann laga alt det eg hev sagt deg:
7 šotorsko svetišče skupnosti, skrinjo pričevanja, sedež milosti, ki je na njem, vso opremo šotorskega svetišča,
møtetjeldet og kista til lovtavlorne, og loket som skal leggjast på henne, og all husbunaden i tjeldet,
8 mizo in njeno opremo, čisti svečnik z vso njegovo opremo, kadilni oltar,
bordet med alt som til det høyrer, og gull-ljosestaken med alt det som høyrer til den, og røykjelsealtaret,
9 oltar žgalne daritve z vso njegovo opremo, [okrogel] umivalnik in njegovo vznožje,
og brennofferaltaret med alt som høyrer attåt, og balja med foten under,
10 službene obleke in sveta oblačila za duhovnika Arona in oblačila njegovih sinov, za služenje v duhovniški službi
og embætsskrudet, og den heilage klædebunaden åt Aron, presten, og messeklædi åt sønerne hans,
11 ter mazilno olje in dišeče kadilo za sveti kraj. Storili bodo glede na vse to, kar sem ti zapovedal.«
og salvingsoljen og den angande røykjelsen til heilagdomen. Dette skal dei i eitt og alt gjera so som eg hev sagt deg.»
12 Gospod je spregovoril Mojzesu, rekoč:
Og Herren tala endå meir til Moses, og sagde:
13 »Govori tudi Izraelovim otrokom, rekoč; ›Resnično, ohranjali boste moje šabate, kajti to je znamenje med menoj in vami skozi vaše rodove, da boste vi lahko vedeli, da jaz sem Gospod, ki vas posvečujem.
«Tala du til Israels-folket og seg: «Gløym no ikkje å høgtida helgarne mine! For det skal vera eit merke på sambandet vårt i alder og æva, so de skal vita at det er eg, Herren, som helgar dykk.
14 Zato boste ohranjali šabat, kajti ta vam je svet. Vsak kdor ga omadežuje, ta bo zagotovo usmrčen, kajti kdorkoli v njem dela kakršnokoli delo, ta duša bo iztrebljena izmed svojega ljudstva.
Di skal de høgtida kviledagen; han skal vera dykk heilag. Den som vanhelgar honom, skal visst og sant lata livet; kvar mann som då gjer noko arbeid, han skal rydjast ut or ætti si.
15 Šest dni naj se opravlja delo, toda na sedmi je šabatni počitek, sveto Gospodu. Kdorkoli na šabatni dan počne kakršno koli delo, bo zagotovo usmrčen.
Seks dagar lyt de arbeida og vera onnuge, men den sjuande dagen skal vera ein heilag kviledag, vigd åt Herren. Kvar den som hev noko arbeid fyre seg på um helgi, skal døy.
16 Zatorej bodo Izraelovi otroci ohranjali šabat, da šabat obeležujejo skozi njihove rodove za večno zavezo.
So skal då Israels-folket koma i hug kviledagen, og halda honom heilag, ætt etter ætt i all æva;
17 To je znamenje med menoj in Izraelovimi otroki na veke, kajti v šestih dneh je Gospod naredil nebo in zemljo in na sedmi dan je počival in bil osvežen.‹«
det skal vera eit ævelegt merke på sambandet millom meg og Israels-folket. For i seks dagar skapte Herren himmelen og jordi, men den sjuande dagen heldt seg roleg og kvilde.»»
18 Mojzesu je dal, ko je z njim končal posvetovanje na gori Sinaj, dve plošči pričevanja, kamniti plošči, popisani z Božjim prstom.
Då han hadde tala til endes med Moses på Sinaifjellet, gav han honom dei tvo lovtavlorne; det var steintavlor som Gud hadde skrive på med fingeren sin.
