Pridigar 3

1 Za vsako stvar je obdobje in čas za vsak namen pod nebom:

Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:

2 čas, da si rojen in čas za smrt, čas za sajenje in čas za ruvanje tega, kar je vsajeno,

Tid til at fødes og Tid til at dø, Tid til at plante og Tid til at rydde,

3 čas za ubijanje in čas za zdravljenje, čas za rušenje in čas za gradnjo,

Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge,

4 čas za jokanje in čas za smejanje, čas za žalovanje in čas za ples,

Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse,

5 čas za odmetavanje kamnov in čas za zbiranje kamnov, čas za objemanje in čas za zadržanje pred objemanjem,

Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne,

6 čas za pridobivanje in čas za izgubljanje, in čas za hranjenje in čas za odmetavanje,

Tid til at søge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste,

7 čas za paranje in čas za šivanje, čas za molčanje in čas za govorjenje,

Tid til at flænge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale,

8 čas za ljubezen in čas za sovraštvo, čas vojne in čas miru.

Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred.

9 Kakšno korist ima kdor dela v tem, v čemer se trudi?

Hvad Løn for sin Flid har da den, der arbejder?

10 Videl sem muko, ki jo Bog daje človeškim sinovom, da bi bili vežbani v tem.

Jeg så det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.

11 Vsako stvar je naredil krasno ob svojem času. Prav tako je v njihovo srce postavil svet, tako da noben človek ne more spoznati dela, ki ga Bog dela od začetka do konca.

Alt har han skabt smukt til rette Tid; også Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog således at Menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.

12 Vem, da ni dobrega v njih, temveč za človeka, da se veseli in da v svojem življenju dela dobro.

Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at glæde sig og have det godt, sålænge de lever.

13 Prav tako, da naj bi vsak človek jedel, pil in užival dobro od vsega svojega truda, to je darilo od Boga.

Dog også det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.

14 Vem, da karkoli Bog dela, bo to za vedno. Nič ne more biti k temu dodano niti karkoli od tega odvzeto. Bog to dela, da naj bi se ljudje bali pred njim.

Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og således har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Åsyn.

15 To, kar je bilo, je sedaj in to, kar naj bi bilo, je že bilo in Bog zahteva to, kar je minilo.

Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede været; Gud leder det svundne op.

16 Poleg tega sem pod soncem videl kraj sodbe, da je bila tam zlobnost in kraj pravičnosti, da je bila tam krivičnost.

Fremdeles så jeg under Solen, at Gudløshed var på Rettens Sted og Gudløshed på Retfærds Sted.

17 V svojem srcu sem rekel: ›Bog bo sodil pravičnega in zlobnega, kajti tam je čas za vsak namen in za vsako delo.‹

Jeg sagde ved mig selv: "Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid.

18 V svojem srcu sem rekel glede stanja človeških sinov, da bi se jim Bog lahko pokazal in da bi lahko videli, da so oni sami živali.

Jeg sagde ved mig selv: "Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:"

19 Kajti to, kar zadene človeške sinove, zadene živali, celo ena stvar jih zadene; kakor umre eden, tako umre drugi, da, vsi imajo en dih, tako da človek nima nobene premoči nad živaljo, kajti vse je ničevost.

Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Ånd har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed.

20 Vsi gredo k enemu kraju, vsi so iz prahu in vsi se ponovno spremenijo v prah.

Alle går sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden.

21 Kdo pozna človekovega duha, ki gre navzgor in duha živali, ki gre navzdol k zemlji?

Hvo ved, om Menneskenes Ånd stiger opad, og om Dyrenes Ånd farer nedad til Jorden?

22 Zatorej zaznavam, da ni ničesar boljšega, kakor da naj bi se človek veselil v svojih lastnih delih, kajti to je njegov delež, kajti kdo ga bo privedel, da vidi kaj bo za njim?

Således indså jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham så vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død?