Amos 6

1 »Gorje tistim, ki so v udobju na Sionu in zaupajo v samarijsko goro, ki se imenujejo vodje narodov, h katerim je prihajala Izraelova hiša!

Ve de trygge i Zion og de sorgløse paa Samarias Bjerg, de navnkundige iblandt det første af Folkene og dem, til hvilke Israels Hus kommer.

2 Prečkajte v Kalne in poglejte in od tam pojdite v veliki Hamát. Potem pojdite dol v Gat Filistejcev. Mar so boljši kakor ta kraljestva? Je njihova meja večja kakor vaša meja?

Gaar over til Kalne og ser, og gaar derfra til det store Hamath, og drager ned til Filisternes Gath! mon de ere lykkeligere end disse Riger? eller mon deres Landemærke er større end eders Landemærke?

3 Vi, ki zli dan polagate daleč stran in sedežu nasilja naredite, da pride blizu,

I, som vise den onde Dag bort og bringe Volds Sæde til at komme nærmere!

4 ki ležite na posteljah iz slonovine in se iztegujete na svojih ležiščih in jeste jagnjeta iz tropa in teleta iz srede hleva,

Folk, som sove paa Elfenbens Senge og række sig paa deres Leje, og som æde Lam af Hjorden og Kalve fra Fedestalden;

5 ki monotono pojete na zvok lire in si izmišljate glasbene instrumente, podobno kakor David;

som fremkunstle Toner efter Psalteren og, som David, optænke sig Strengeleg;

6 ki pijete vino v skledicah in se mazilite z vodilnimi mazili. Toda niso užaloščeni zaradi Jožefove stiske.

som drikke Vin af Skaaler og salve sig med den ypperste Olie, men føle ikke Smerte over Josefs Brøst!

7 Zato bodo sedaj šli ujeti s prvimi, ki gredo ujeti in gostija tistih, ki so se iztegovali, bo odstranjena.

Derfor skulle de nu bortføres, fremmest iblandt de bortførte, og Frydesangen af dem, som rækkede sig, skal ophøre.

8 Gospod Bog je prisegel pri samem sebi, « govori Gospod, Bog nad bojevniki, »preziram odličnost Jakoba in sovražim njegove palače, zato bom izročil mesto, z vsem, kar je v njem.

Den Herre, Herre har svoret ved sig selv, siger Herren, Zebaoths Gud: Jeg afskyr Jakobs Stolthed og hader hans Paladser, derfor vil jeg prisgive Staden og dens Fylde.

9 In zgodilo se bo, če tam ostane deset ljudi v eni hiši, da bodo umrli.

Og det skal ske, hvis der i eet Hus bliver ti Mænd tilovers, da skulle de dø;

10 In njegov stric ga bo vzdignil in tisti, ki ga sežiga, da odnese kosti iz hiše in rekel bo tistemu, ki je pri straneh hiše: › Je tam še kdo s teboj?‹ Ta pa bo rekel: ›Ne.‹ Potem bo rekel: ›Molči, kajti ne smemo omenjati Gospodovega imena.‹

og en Mands næste Slægtning eller den, der besørger hans Begravelse, skal tage ham for at udbære Benene af Huset; og han skal sige til den, som er i det inderste af Huset: Mon der endnu er flere hos dig? og denne skal svare: Der er ingen! saa skal han sige: Tys! thi det er ikke Tid nu at paakalde Herrens Navn.

11 Kajti glej, Gospod zapoveduje in veliko hišo bo udaril z vrzelmi in majhno hišo z razpokami.

Thi se, Herren byder, og han slaar det store Hus i Splinter og det lille Hus i Stykker.

12 Mar bodo konji tekli po skali? Ali bo tam kdo oral z voli? Kajti sodbo ste obrnili v žolč in sad pravičnosti v pikasti mišjak.

Mon Heste løbe paa Klippen? mon man pløjer der med Øksne? thi I have omvendt Retten til Galde og Retfærdighedens Frugt til Malurt.

13 Vi, ki se veselite v ničevi stvari, ki pravite: ›Mar nismo s svojo lastno močjo k sebi vzeli rogov?‹

I som glædes ved det, som intet er, og som sige: Have vi ikke ved vor Styrke taget os Horn?

14 Toda glejte, zoper vas bom dvignil narod, oh Izraelova hiša, « govori Gospod, Bog nad bojevniki, »in stiskali vas bodo od vstopanja v Hamát, do reke iz divjine.«

Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus! siger Herren, Zebaoths Gud, og de skulle trænge eder fra Hamath af og indtil Bækken paa den slette Mark.