< 3 Janez 1 >
1 Starešina srčno ljubljenemu Gaju, ki ga ljubim v resnici.
Den eldste - til Gajus, den elskede, som jeg elsker i sannhet.
2 Ljubljeni, nad vsemi stvarmi si najbolj želim, da bi ti lahko uspeval in bil zdrav, celó kakor uspeva tvoja duša.
Du elskede! jeg ønsker at du i alle deler må ha det godt og være ved god helse, likesom din sjel har det godt.
3 Kajti silno sem se razveselil, ko so prišli bratje in pričevali o resnici, ki je v tebi, celó kako živiš v resnici.
For jeg blev meget glad da det kom nogen brødre og vidnet om din sannhet, således som du vandrer i sannhet.
4 Nimam večjega veselja, kakor da slišim, da moji otroci živijo v resnici.
Større glede har jeg ikke enn dette at jeg hører mine barn vandrer i sannheten.
5 Ljubljeni, zvesto delaš, karkoli delaš bratom in tujcem,
Du elskede! du gjør en trofast gjerning med det du gjør imot brødrene, enda de er fremmede,
6 ki so pred cerkvijo nosili pričevanje o tvoji ljubezni. Katerim, če jim pomagaš na poti na bogaboječ način, boš storil prav,
og de har vidnet om din kjærlighet for menigheten. Du vil gjøre vel om du hjelper dem på vei, således som det sømmer sig for Gud;
7 zato ker so odšli zaradi njegovega imena in ničesar niso jemali od poganov.
for det var for hans navns skyld de drog ut, og av hedningene tar de ikke imot noget.
8 Take bi morali torej sprejemati, da bi lahko postali sopomočniki k resnici.
Vi er derfor skyldige å ta oss av slike, forat vi kan bli medarbeidere for sannheten.
9 Pisal sem cerkvi, toda Diotréf, ki ima med njimi rad premoč, nas ne sprejema.
Jeg har skrevet noget til menigheten; men Diotrefes, som gjerne vil være førstemann iblandt dem, tar ikke imot oss.
10 Zatorej, če pridem, se bom spomnil njegovih dejanj, ki jih počne, ko proti nam žlobudra s hudobnimi besedami, in ni zadovoljen s tem niti sam ne sprejema bratov in prepoveduje tem, ki bi jih hoteli in jih izganja iz cerkve.
Derfor vil jeg, når jeg kommer, minne om de gjerninger som han gjør, idet han baktaler oss med onde ord; og ikke tilfreds med dette tar han ikke selv imot brødrene, og dem som vil det, hindrer han og støter dem ut av menigheten.
11 Ljubljeni, ne sledi temu, kar je hudobno, temveč temu, kar je dobro. Kdor dela dobro, je od Boga; kdor pa dela hudobno, ni videl Boga.
Du elskede! ta ikke efter det onde, men det gode! Den som gjør det gode, er av Gud; den som gjør det onde, har ikke sett Gud.
12 Demetrij ima dober glas od vseh ljudi in od same resnice; da, in tudi mi pričujemo; in veš, da je naše pričevanje resnično.
Demetrius har godt lov av alle, og av sannheten selv; men også vi gir ham godt vidnesbyrd, og du vet at vårt vidnesbyrd er sant.
13 Mnogo stvari sem imel napisati, toda nočem ti pisati s črnilom in peresom,
Jeg hadde meget å skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til dig med blekk og penn;
14 temveč zaupam, da te bom v kratkem videl in spregovorila bova iz obličja v obličje. Mir ti bodi. Pozdravljajo te naši prijatelji. Pozdravi prijatelje po imenu.
men jeg håper snart å få se dig, og så skal vi tale muntlig sammen. Fred være med dig! Vennene hilser dig. Hils vennene ved navn!