2 Samuel 22
1 David je Gospodu spregovoril besede te pesmi na dan, ko ga je Gospod osvobodil iz roke vseh njegovih sovražnikov in iz Savlove roke.
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
2 Rekel je: » Gospod je moja skala in moja trdnjava in moj osvoboditelj;
Han sang: »HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3 Bog moje skale; vanj bom zaupal. On je moj ščit in rog rešitve moje duše, moj visoki stolp in moje zatočišče, moj rešitelj; ti me rešuješ pred nasiljem.
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4 Klical bom h Gospodu, ki je vreden, da je hvaljen. Tako bom rešen pred svojimi sovražniki.
Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 Ko so me obdali valovi smrti, so me preplašile poplave brezbožnih ljudi;
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
7 v svoji stiski sem klical h Gospodu in jokal k svojemu Bogu. Iz svojega svetišča je slišal moj glas in moj jok je vstopil v njegova ušesa.
i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
8 Potem se je zemlja stresla in vztrepetala, temelji neba so se premaknili in stresli, ker je bil ogorčen.
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Iz njegovih nosnic se je dvignil dim in ogenj iz njegovih ust je požiral. Z njim so bili vžgani ogorki.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Upognil je tudi nebo in prišel dol in tema je bila pod njegovimi stopali.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Jahal je na kerubu in letel. Viden je bil na perutih vetra.
baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
12 Vsenaokrog sebe je naredil paviljone teme, temne vode in goste oblake neba.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Od bleščave pred njim so bili vžgani ognjeni ogorki.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14 Gospod je zagrmel iz nebes in Najvišji je izustil svoj glas.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15 Odposlal je puščice in jih razkropil; bliskanje in jih porazil.
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16 Prikazale so se morske struge, temelji zemeljskega [kroga] so bili odkriti ob Gospodovem karanju, ob puhu sape iz njegovih nosnic.
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENS Trusel, for hans Vredes Pust.
17 Poslal je od zgoraj, vzel me je, potegnil me je iz mnogih vodá,
Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 osvobodil me je pred mojim močnim sovražnikom in pred tistimi, ki so me sovražili, kajti zame so bili premočni.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Ovirali so me na dan moje katastrofe, toda Gospod je bil moja opora.
Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20 Prav tako me je privedel na velik kraj. Osvobodil me je, ker se je razveseljeval v meni.
Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Gospod me je nagradil glede na mojo pravičnost. Poplačal mi je glede na čistost mojih rok.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 Kajti držal sem se Gospodovih poti in se nisem zlobno oddvojil od svojega Boga.
thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Kajti vse njegove sodbe so bile pred menoj, in glede njegovih zakonov, se nisem ločil od njih.
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24 Pred njim sem bil tudi iskren in se zadržal pred svojo krivičnostjo.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 Zatorej mi je Gospod poplačal glede na mojo pravičnost; glede na mojo čistost v njegovem pogledu.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26 Z usmiljenim se boš pokazal usmiljenega in s poštenim človekom se boš pokazal poštenega.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 S čistim se boš pokazal čistega in s kljubovalnim se boš pokazal neokusnega.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Stiskano ljudstvo boš rešil, toda tvoje oči so na ošabnih, da jih lahko privedeš dol.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Kajti ti si moja svetilka, oh Gospod in Gospod bo razsvetlil mojo temo.
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30 Kajti s teboj sem tekel skozi krdelo, s svojim Bogom sem preskočil zid.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Glede Boga, njegova pot je popolna; Gospodova beseda je preizkušena. On je ščit vsem tistim, ki zaupajo vanj.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Kajti kdo je Bog, razen Gospoda? In kdo je skala, razen našega Boga?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Bog je moja sila in moč in mojo pot dela popolno.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 Moje noge dela podobne nogam košut in me postavlja na moje visoke kraje.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højne,
35 Moje roke uči bojevanja, tako, da je jeklen lok zlomljen z mojimi lakti.
oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen?
36 Dal si mi tudi ščit tvoje rešitve duše in tvoja blagost me je naredila velikega.
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Povečal si moje korake pod menoj, tako, da moja stopala niso zdrsnila.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Zasledoval sem svoje sovražnike in jih uničil in se nisem ponovno obrnil, dokler jih nisem použil.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Použil sem jih in jih ranil, da niso mogli vstati. Da, padli so pod mojimi stopali.
slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
40 Kajti opasal si me z močjo za boj. Tiste, ki se vzdigujejo zoper mene, si podjarmil pod menoj.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Dal si mi tudi vratove mojih sovražnikov, da lahko uničim tiste, ki me sovražijo.
du slog mine Fjender paa Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42 Pogledali so, toda nikogar ni bilo, da reši; celó h Gospodu, toda ni jim odgovoril.
De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Potem sem jih zdrobil v zemeljski prah, pohodil sem jih kakor ulično blato in jih raztresel naokoli.
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg paa dem.
44 Osvobodil si me tudi pred prepiri mojega ljudstva, ohranil si me, da bi bil poglavar poganom. Ljudstvo, ki ga nisem poznal, mi bo služilo.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Tujci se mi bodo podredili; takoj ko slišijo, mi bodo poslušni.
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46 Tujci bodo bledeli in prestrašeni bodo iz svojih zaprtih krajev.
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47 Gospod živi in blagoslovljena bodi moja skala in povišan bodi Bog skale rešitve moje duše.
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 To je Bog, ki me maščuje in ki ljudstvo prinaša podme
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49 in ki me pelje naprej pred mojimi sovražniki. Prav tako si me dvignil na visoko, nad tiste, ki so vstali zoper mene. Osvobodil si me pred nasilnežem.
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Zato se ti bom zahvaljeval, oh Gospod, med pogani in prepeval bom hvalnice tvojemu imenu.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51 On je stolp rešitve duš za svojega kralja in izkazuje usmiljenje svojemu maziljencu Davidu in njegovemu semenu na vékomaj.«
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.«
