< Псалтирь 63 >
1 Псалом Давиду, внегда быти ему в пустыни Иудейстей. Боже, Боже мой, к Тебе утренюю: возжада Тебе душа моя, коль множицею Тебе плоть моя, в земли пусте и непроходне и безводне.
En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.
2 Тако во святем явихся Тебе, видети силу Твою и славу Твою.
Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er.
3 Яко лучши милость Твоя паче живот: устне мои похвалите Тя.
Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.
4 Тако благословлю Тя в животе моем и о имени Твоем воздежу руце мои.
Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
5 Яко от тука и масти да исполнится душа моя, и устнама радости восхвалят Тя уста моя.
Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
6 Аще поминах Тя на постели моей, на утренних поучахся в Тя:
Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.
7 яко был еси помощник мой, и в крове крилу Твоею возрадуюся.
Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.
8 Прильпе душа моя по Тебе: мене же прият десница Твоя.
Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.
9 Тии же всуе искаша душу мою: внидут в преисподняя земли: ()
Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa mig.
10 предадятся в руки оружия, части лисовом будут.
Men de søge efter mit Liv til deres egen Ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder.
11 Царь же возвеселится о Бозе: похвалится всяк кленыйся Им, яко заградишася уста глаголющих неправедная.
Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. Men Kongen skal glædes i Gud; hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.