Псалтирь 62
1 В конец, о Идифуме, псалом Давиду. Не Богу ли повинется душа моя? От Того бо спасение мое.
Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.
2 Ибо Той Бог мой и спас мой, заступник мой: не подвижуся наипаче.
Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
3 Доколе належите на человека? Убиваете вси вы, яко стене преклонене и оплоту возриновену.
ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
4 Обаче цену мою совещаша отринути, текоша в жажди: усты своими благословляху, и сердцем своим кленяху.
Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?
5 Обаче Богови повинися, душе моя: яко от Того терпение мое.
Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
6 Ибо Той Бог мой и спас мой, заступник мой: не преселюся.
Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;
7 О Бозе спасение мое и слава моя: Бог помощи моея, и упование мое на Бога.
ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
8 Уповайте на Него, весь сонм людий: излияйте пред Ним сердца ваша, яко Бог помощник наш.
Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
9 Обаче суетни сынове человечестии, лживи сынове человечестии в мерилех еже неправдовати: тии от суеты вкупе.
stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
10 Не уповайте на неправду, и на восхищение не желайте: богатство аще течет, не прилагайте сердца.
Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
11 Единою глагола Бог, двоя сия слышах, зане держава Божия,
Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!
12 и Твоя, Господи, милость: яко Ты воздаси комуждо по делом его.
Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
