Псалтирь 125

1 Надеющиися на Господа, яко гора Сион: не подвижится в век живый во Иерусалиме.

De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke rokkes, men bliver evindelig.

2 Горы окрест его, и Господь окрест людий Своих, отныне и до века.

Der er Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig Tid.

3 Яко не оставит Господь жезла грешных на жребий праведных, яко да не прострут праведнии в беззакония рук своих.

Thi Ugudelighedens Spir skal ikke hvile over de retfærdiges Lod, paa det de retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.

4 Ублажи, Господи, благия и правыя сердцем.

Gør vel, Herre! imod de gode og imod dem, der ere oprigtige i deres Hjerter.

5 Уклоняющыяся же в развращения отведет Господь с делающими беззаконие: мир на Израиля.

Men dem, som bøje ind paa deres Krogveje, skal Herren lade fare bort med dem, som øve Uret. Fred være over Israel!