Псалтирь 120

1 Ко Господу, внегда скорбети ми, воззвах, и услыша мя.

Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

2 Господи, избави душу мою от устен неправедных и от языка льстива.

Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

3 Что дастся тебе, или что приложится тебе к языку льстиву?

Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

4 Стрелы сильнаго изощрены, со угльми пустынными.

Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

5 Увы мне, яко пришелствие мое продолжися, вселихся с селении Кидарскими:

Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

6 много пришелствова душа моя: с ненавидящими мира бех мирен:

Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

7 егда глаголах им, боряху мя туне.

Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.