Псалтирь 112

1 Блажен муж бояйся Господа, в заповедех Его восхощет зело.

Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud.

2 Сильно на земли будет семя его, род правых благословится:

Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de oprigtiges Slægt skal velsignes.

3 слава и богатство в дому его, и правда его пребывает в век века.

Gods og Rigdom er i hans Hus, og hans Retfærdighed bestaar altid.

4 Возсия во тме свет правым: милостив и щедр и праведен.

Der er opgaaet et Lys i Mørket for de oprigtige, for den, som er naadig og barmhjertig og retfærdig.

5 Благ муж щедря и дая: устроит словеса своя на суде, яко в век не подвижится.

Lyksalig den Mand, som forbarmer sig og udlaaner, som opholder sine Sager ved Retfærdighed.

6 В память вечную будет праведник.

Thi han skal ikke rokkes evindelig, en retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.

7 От слуха зла не убоится:

Han skal ikke frygte for onde Tidender, hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.

8 готово сердце его уповати на Господа: утвердися сердце его, не убоится, дондеже воззрит на враги своя.

Hans Hjerte er grundfast, han skal ikke frygte, indtil han ser sin Glæde paa sine Fjender.

9 Расточи, даде убогим: правда его пребывает во век века: рог его вознесется в славе.

Han udspreder, han giver de fattige; hans Retfærdighed bestaar altid, hans Horn skal ophøjes med Ære.

10 Грешник узрит и прогневается зубы своими поскрежещет и растает: желание грешника погибнет.

Den ugudelige skal se det og harmes; han skal skære Tænder og hensmeltes; de ugudeliges Ønske bliver til intet.