Книга пророка Ионы 1

1 И бысть слово Господне ко Ионе сыну Амафиину, глаголя:

Og Herrens Ord kom til Jonas, Amithajs Søn, saa lydende:

2 востани и иди в Ниневию град великий и проповеждь в нем, яко взыде вопль злобы его ко Мне.

Gør dig rede, gak til Ninive, den store Stad, og raab over den; thi deres Ondskab er stegen op for mit Ansigt.

3 И воста Иона, еже бежати в Фарсис от лица Господня и сниде во Июппию и обрете корабль идущь в Фарсис, и даде наем свой и вниде в онь плыти с ними в Фарсис от лица Господня.

Men Jonas gjorde sig rede for at fly til Tharsis fra Herrens Ansigt; og han drog ned til Jafo og fandt et Skib, som vilde fare til Tharsis, og han gav Fragt derfor og gik om Bord for at fare med dem til Tharsis fra Herrens Ansigt.

4 И Господь воздвиже ветр велий на мори, и бысть буря великая в мори, и корабль бедствоваше еже сокрушитися.

Men Herren kastede et stort Vejr paa Havet, og der blev en stor Storm paa Havet, og Skibet lod til at skulle sønderbrydes.

5 И убояшася корабельницы, и возопиша кийждо к богу своему, и изметание сотвориша сосудов иже в корабли в море, еже облегчитися от них: Иона же сниде во дно корабля и спаше ту и храпляше.

Og Skibsfolkene frygtede, og de raabte hver til sin Gud, og de kastede Redskaberne, som vare udi Skibet, i Havet for at skaffe sig Lettelse; men Jonas var stegen ned i det nederste Skibsrum og laa og sov hart.

6 И прииде к нему кормчий и рече ему что ты храплеши? Востани и моли Бога твоего, яко да спасет ны Бог, да не погибнем.

Men Styrmanden gik til ham og sagde til ham: Hvorledes kan du sove saa hart? staa op, kald paa din Gud, maaske den Gud vil tænke mildelig paa os, at vi ikke forgaa.

7 И рече кийждо ко искреннему своему приидите, вержим жребия и уразумеем, кого ради есть зло сие на нас? И метнуша жребия, и паде жребий на Иону.

Og de sagde, den ene til den anden: Kommer, og lader os kaste Lod, at vi kunne faa at vide, for hvis Skyld denne Ulykke hændes os; og de kastede Lod, og Lodden faldt paa Jonas.

8 И реша к нему возвести нам, кого ради сие зло на нас, что твое делание есть, и откуду грядеши и камо идеши, и от коея страны и от киих людий еси ты?

Da sagde de til ham: Kundgør os dog, for hvis Skyld denne Ulykke hændes os! hvad er din Bestilling? og hvorfra kommer du? hvilket er dit Land? og af hvad Folk er du?

9 И рече к ним раб Господень есмь аз и Господа Бога небеснаго аз чту, иже сотвори море и сушу.

Og han sagde til dem: Jeg er en Hebræer, og jeg frygter Herren, Himmelens Gud, som har skabt Havet og det tørre Land.

10 И убояшася мужие страхом великим и реша к нему что сие сотворил еси? Зане разумеша мужие, яко от лица Господня бежаше, яко возвести им.

Da grebes Mændene af en stor Frygt, og de sagde til ham: Hvad har du dog gjort? thi Mændene havde faaet at vide, at han flyede fra Herrens Ansigt, thi han havde kundgjort dem det.

11 И реша к нему: что тебе сотворим, и утолится море от нас? Зане море восхождаше и воздвизаше паче волнение.

Og de sagde til ham: Hvad skulle vi gøre dig, at Havet kan stilles for os? thi Havet vedblev at storme mere og mere.

12 И рече к ним Иона: возмите мя и вверзите в море, и утолится море от вас понеже познах аз, яко мене ради волнение сие великое на вы есть.

Og han sagde til dem: Tager mig, og kaster mig i Havet, saa stilles Havet for eder; thi jeg ved, at denne store Storm er over eder for min Skyld.

13 И нуждахуся мужие, возвратитися к земли, и не можаху, яко море восхождаше и воздвизашеся паче на них.

Og Mændene roede for at naa tilbage til Land, men de kunde ikke; thi Havet vedblev at storme imod dem mere og mere.

14 И возопиша ко Господеви и реша: никакоже, Господи, да не погибнем души ради человека сего, и не даждь на нас крове праведныя: зане Ты, Господи, якоже восхотел, сотворил еси.

Da raabte de til Herren og sagde: Ak, Herre! lad os dog ikke omkomme for denne Mands Sjæls Skyld, og læg ikke uskyldigt Blod paa os; thi du, Herre! har gjort, som det behagede dig.

15 И взяша Иону и ввергоша его в море, и преста море от волнения своего.

Og de toge Jonas og kastede ham i Havet; da blev Havet stille efter sin heftige Brusen.

16 И убояшася мужие страхом великим Господа и пожроша жертву Господеви и помолишася молитвами.

Og Mændene frygtede Herren med en stor Frygt, og de ofrede Herren Slagtoffer og gjorde Løfter.

17 И повеле Господь киту великому пожрети Иону. И бе Иона во чреве китове три дни и три нощи.

Og Herren beskikkede en stor Fisk til at opsluge Jonas, og Jonas var i Fiskens Bug tre Dage og tre Nætter.