Книга Иова 32
1 И умолча Иов словесы. Умолчаша же и трие друзие его ктому пререковати Иову, бе бо Иов праведен пред ними.
Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.
2 Разгневася же Елиус сын Варахиилев Вузитянин, от ужичества Арамска Авситидийския страны, разгневася же на Иова зело, занеже нарече себе праведна пред Богом,
Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.
3 и на триех же другов разгневася зело, яко не возмогоша отвещати противу Иову и судиша его быти нечестива.
Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.
4 Елиус же терпяше дати ответ Иову, яко старейшии его суть деньми (друзие его).
Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.
5 И виде Елиус, яко несть ответа во устех триех мужей, и возярися гневом своим.
Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
6 Отвещав же Елиус сын Варахиилев Вузитянин, рече: юнейший убо есмь леты, вы же есте старейшии: темже молчах, убоявся возвестити вам хитрость мою:
Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
7 рех же: время есть глаголющее, и во мнозех летех ведят премудрость,
Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
8 но дух есть в человецех, дыхание же Вседержителево есть научающее:
Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
9 не многолетнии суть премудри, ниже старии ведят суд:
De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
10 темже рех: послушайте мене, и возвещу вам, яже вем, внушите глаголы моя:
Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
11 реку бо вам послушающым, дондеже испытаете словеса, и даже вас уразумею,
Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
12 и се, не бе Иова обличаяй, отвещаяй противно глаголом его от вас:
Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,
13 да не речете: обретохом премудрость, Господеви приложившеся:
at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.
14 человеку же попустисте глаголати таковая словеса:
Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.
15 ужаснушася, не отвещаша ктому, обетшаша от них словеса:
De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.
16 терпех, не глаголах бо, яко сташа, не отвещаша, яко да отвещаю и аз часть.
Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.
17 Отвеща же Елиус, глаголя:
Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
18 паки возглаголю, исполнен бо есмь словес: убивает бо мя дух чрева:
Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.
19 чрево же мое яко мех мста вряща завязан, или якоже мех коваческий расторгнутый:
Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.
20 возглаголю, да почию, отверз уста:
Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.
21 человека бо не постыждуся, но ниже бреннаго посрамлюся:
Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;
22 не вем бо чудитися лицу: аще же ни, то и мене молие изядят.
thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.
