< Книга Иова 10 >

1 Труждаюся душею моею, стеня испущу на мя глаголы моя, возглаголю горестию души моея одержимь
Min sjel er lei av mitt liv, jeg vil la min klage ha fritt løp, jeg vil tale i min sjels bitre smerte.
2 и реку ко Господеви: не учи мя нечествовати, и почто ми сице судил еси?
Jeg vil si til Gud: Fordøm mig ikke, la mig vite hvorfor du strider mot mig!
3 Или добро Ти есть, аще вознеправдую, яко презрел еси дела руку Твоею, совету же нечестивых внял еси?
Tykkes det dig godt at du undertrykker, at du forkaster det dine hender med omhu har dannet, og lar ditt lys skinne over ugudeliges råd?
4 Или якоже человек видит, видиши? Или якоже зрит человек, узриши?
Har du menneskeøine, eller ser du således som et menneske ser?
5 Или житие Твое человеческо есть? Или лета Твоя яко дние мужа?
Er dine dager som et menneskes dager, eller dine år som en manns dager? -
6 Яко истязал еси беззаконие мое и грехи моя изследил еси.
siden du søker efter min misgjerning og leter efter min synd,
7 Веси бо, яко не нечествовах: но кто есть изимаяй из руку Твоею?
enda du vet at jeg ikke er ugudelig, og at det ingen er som redder av din hånd.
8 Руце Твои сотвористе мя и создасте мя: потом же преложив, поразил мя еси.
Dine hender har dannet mig og gjort mig, helt og i alle deler, og nu vil du ødelegge mig!
9 Помяни, яко брение мя создал еси, в землю же паки возвращаеши мя.
Kom i hu at du har dannet mig som leret, og nu lar du mig atter vende tilbake til støvet!
10 Или не якоже млеко измелзил мя еси, усырил же мя еси равно сыру?
Helte du mig ikke ut som melk og lot mig størkne som ost?
11 Кожею же и плотию мя облекл еси, костьми же и жилами сшил мя еси:
Med hud og kjøtt klædde du mig, og med ben og sener gjennemvevde du mig.
12 живот же и милость положил еси у мене, посещение же Твое сохрани мой дух.
Liv og miskunnhet har du gitt mig, og din varetekt har vernet om min ånd.
13 Сия имеяй в Тебе, вем, яко вся можеши, и невозможно Тебе ничтоже.
Og dette gjemte du i ditt hjerte, jeg vet at dette hadde du i sinne:
14 Аще бо согрешу, храниши мя, от беззакония же не безвинна мя сотворил еси.
Syndet jeg, så vilde du vokte på mig og ikke frikjenne mig for min misgjerning;
15 Аще бо нечестив буду, люте мне, аще же буду праведен, не могу возникнути: исполнен бо есмь безчестия,
var jeg skyldig, da ve mig, men var jeg uskyldig, skulde jeg dog ikke kunne løfte mitt hode, mett av skam og med min elendighet for øie;
16 ловимь бо есмь аки лев на убиение: паки же преложив, люте убиваеши мя.
og hevet det sig dog, så vilde du jage efter mig som en løve, og atter vise dig forunderlig mot mig;
17 Обновляяй на мя испытание мое, гнева бо великаго на мя употребил еси и навел еси на мя искушения.
du vilde føre nye vidner mot mig og øke din harme mot mig, sende alltid nye hærflokker mot mig.
18 Почто убо мя из чрева извел еси, и не умрох, око же мене не видело бы,
Hvorfor lot du mig utgå av mors liv? Jeg skulde ha opgitt ånden, og intet øie skulde ha sett mig;
19 и бых бы аки не был? Почто убо из чрева во гроб не снидох?
jeg skulde ha vært som om jeg aldri hadde vært til; fra mors liv skulde jeg ha vært båret til graven.
20 Или не мало есть время жизни моея? Остави мене почити мало,
Er ikke mine dager få? - Han holde op! Han la mig være, så jeg kan bli litt glad,
21 прежде даже отиду, отнюдуже не возвращуся, в землю темну и мрачну,
før jeg går bort for ikke å vende tilbake, bort til mørkets og dødsskyggens land,
22 в землю тмы вечныя, идеже несть света, ниже видети живота человеческаго.
et land så mørkt som den sorteste natt, hvor dødsskygge og forvirring råder, og hvor lyset er som den sorteste natt!

< Книга Иова 10 >