Книга Иова 10
1 Труждаюся душею моею, стеня испущу на мя глаголы моя, возглаголю горестию души моея одержимь
Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
2 и реку ко Господеви: не учи мя нечествовати, и почто ми сице судил еси?
Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!
3 Или добро Ти есть, аще вознеправдую, яко презрел еси дела руку Твоею, совету же нечестивых внял еси?
Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?
4 Или якоже человек видит, видиши? Или якоже зрит человек, узриши?
Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?
5 Или житие Твое человеческо есть? Или лета Твоя яко дние мужа?
Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,
6 Яко истязал еси беззаконие мое и грехи моя изследил еси.
saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,
7 Веси бо, яко не нечествовах: но кто есть изимаяй из руку Твоею?
da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?
8 Руце Твои сотвористе мя и создасте мя: потом же преложив, поразил мя еси.
Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!
9 Помяни, яко брение мя создал еси, в землю же паки возвращаеши мя.
Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!
10 Или не якоже млеко измелзил мя еси, усырил же мя еси равно сыру?
Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?
11 Кожею же и плотию мя облекл еси, костьми же и жилами сшил мя еси:
Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?
12 живот же и милость положил еси у мене, посещение же Твое сохрани мой дух.
du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
13 Сия имеяй в Тебе, вем, яко вся можеши, и невозможно Тебе ничтоже.
Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:
14 Аще бо согрешу, храниши мя, от беззакония же не безвинна мя сотворил еси.
Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.
15 Аще бо нечестив буду, люте мне, аще же буду праведен, не могу возникнути: исполнен бо есмь безчестия,
Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.
16 ловимь бо есмь аки лев на убиение: паки же преложив, люте убиваеши мя.
Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;
17 Обновляяй на мя испытание мое, гнева бо великаго на мя употребил еси и навел еси на мя искушения.
du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.
18 Почто убо мя из чрева извел еси, и не умрох, око же мене не видело бы,
Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!
19 и бых бы аки не был? Почто убо из чрева во гроб не снидох?
Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.
20 Или не мало есть время жизни моея? Остави мене почити мало,
Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,
21 прежде даже отиду, отнюдуже не возвращуся, в землю темну и мрачну,
før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
22 в землю тмы вечныя, идеже несть света, ниже видети живота человеческаго.
et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.
