Деяния святых апостолов 8
1 Савл же бе соизволяя убийству его. Бысть же в той день гонение велие на церковь Иерусалимскую: вси же разсеяшася по странам Иудейским и Самарийским, кроме Апостол:
Og på den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
2 погребоша же Стефана мужие благоговейнии и сотвориша плачь велий над ним.
Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
3 Савл же озлобляше церковь, в домы входя, и влачя мужы и жены, предаяше в темницу.
Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak både Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
4 Разсеявшиися же прохождаху, благовествующе слово.
Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
5 Филипп же сошед во град Самарийский, проповедаше им Христа:
Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
6 внимаху же народи глаголемым от Филиппа единодушно, слышаще и видяще знамения, яже творяше:
Og Skarerne gave endrægtigt Agt på det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og så de Tegn, som han gjorde.
7 дуси бо нечистии от многих имущих я, вопиюще гласом велиим, исхождаху, мнози же разслабленнии и хромии исцелишася:
Thi der var mange, som havde urene Ånder, og af hvem disse fore ud, råbende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredte.
8 и бысть радость велия во граде том.
Og der blev en stor Glæde i denne By.
9 Муж же некий, именем Симон, прежде бе во граде волхвуя и удивляя язык Самарийский, глаголя некоего быти себе велика,
Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
10 емуже внимаху вси от мала даже до велика, глаголюще: сей есть сила Божия великая.
På ham gave alle Agt, små og store, og sagde: "Det er ham, som man kalder Guds store Kraft."
11 Внимаху же ему, зане доволно время волхвовании удивляше их.
Men de gave Agt på ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
12 Егда же вероваша Филиппу благовествующу яже о Царствии Божии и о имени Иисус Христове, крещахуся мужие же и жены.
Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, både Mænd og Kvinder.
13 Симон же и сам верова и крещься бе пребывая у Филиппа: видя же силы и знамения велия бываема, ужасен дивляшеся.
Men Simon troede også selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han så Tegn og store, kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
14 Слышавше же иже во Иерусалиме Апостоли, яко прият Самариа слово Божие, послаша к ним Петра и Иоанна,
Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
15 иже сошедше помолишася о них, яко да приимут Духа Святаго:
og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de måtte få den Helligånd;
16 еще бо ни на единаго их бе пришел, точию крещени бяху во имя Господа Иисуса:
thi den var endnu ikke falden på nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
17 тогда возложиша руце на ня, и прияша Духа Святаго.
Da lagde de Hænderne på dem, og de fik den Helligånd.
18 Видев же Симон, яко возложением рук Апостолских дается Дух Святый, принесе им сребро,
Men da Simon så, at den Helligånd blev given ved Apostlenes Håndspålæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
19 глаголя: дадите и мне власть сию, да, на негоже аще положу руце, приимет Духа Святаго.
"Giver også mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne på, han må få den Helligånd."
20 Петр же рече к нему: сребро твое с тобою да будет в погибель, яко дар Божий непщевал еси сребром стяжати:
Men Peter sagde til ham: "Gid dit Sølv må gå til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
21 несть ти части ни жребия в словеси сем, ибо сердце твое несть право пред Богом:
Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
22 покайся убо о злобе твоей сей и молися Богу, аще убо отпустится ти помышление сердца твоего:
Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Påfund måtte forlades dig.
23 в желчи бо горести и союзе неправды зрю тя суща.
Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke."
24 Отвещав же Симон рече: помолитеся вы о мне ко Господу, яко да ничтоже сих найдет на мя, яже рекосте.
Men Simon svarede og sagde: "Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig."
25 Они же убо, засвидетелствовавше и глаголавше слово Господне, возвратишася во Иерусалим и многим весем Самарийским благовестиша.
Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
26 Ангел же Господень рече к Филиппу, глаголя: востани и иди на полудне, на путь сходящий от Иерусалима в Газу: и той есть пуст.
Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: "Stå op og gå mod Syd på den Vej, som går ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde."
27 И востав пойде: и се, муж Мурин, евнух силен Кандакии царицы Муринския, иже бе над всеми сокровищи ея, иже прииде поклонитися во Иерусалим:
Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
28 бе же возвращаяся, и седя на колеснице своей, чтяше пророка Исаию.
Og han var på Hjemvejen og sad på sin Vogn og læste Profeten Esajas.
29 Рече же Дух к Филиппу: приступи и прилепися колеснице сей.
Men Ånden sagde til Filip:"Gå hen og hold dig til denne Vogn!"
30 Притек же Филипп услыша его чтуща пророка Исаию и рече: убо разумееши ли, яже чтеши?
Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: "Forstår du også det, som du læser?"
31 Он же рече: како убо могу (разумети), аще не кто наставит мя? Умоли же Филиппа, да возшед сядет с ним.
Men han sagde: "Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?" Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
32 Слово же Писания, еже чтяше, бе сие: яко овча на заколение ведеся, и яко агнец прямо стригущему его безгласен, тако не отверзает уст Своих:
Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: "Som et Får blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, således oplader han ej sin Mund.
33 во смирении Его суд Его взятся, род же Его кто исповесть? Яко вземлется от земли живот Его.
I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?"
34 Отвещав же каженик к Филиппу, рече: молю тя, о ком пророк глаголет сие? О себе ли, или о инем некоем?
Men Hofmanden talte til Filip og sagde: "Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?"
35 Отверз же Филипп уста своя и начен от Писания сего, благовести ему Иисуса.
Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
36 Якоже идяху путем, приидоша на некую воду, и рече каженик: се, вода: что возбраняет ми креститися?
Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: "Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?"
37 Рече же ему Филипп: аще веруеши от всего сердца твоего, мощно ти есть. Отвещав же рече: верую Сына Божия быти Иисуса Христа.
(Men Filip sagde: "Dersom du tror, af hele dit Hjerte, kan det ske." Men han svarede og sagde: "Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.")
38 И повеле стати колеснице: и снидоста оба на воду, Филипп же и каженик: и крести его.
Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, både Filip og Hofmanden; og han døbte ham
39 Егда же изыдоста от воды, Дух Святый нападе на каженика: Ангел же Господень восхити Филиппа, и не виде его ктому каженик, идяше бо в путь свой радуяся.
Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Ånd Filip, og Hofmanden så ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
40 Филипп же обретеся во Азоте и проходя благовествоваше градом всем, дондеже приити ему в Кесарию.
Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom fil Kæsarea.
