Вторая книга Царств 18
1 И согляда Давид всех людий сущих с ним, и постави над ними тысященачалники и сотники.
Og David talte Folket, som var hos ham, og han satte over dem Høvedsmænd over Tusinde og Høvedsmænd over Hundrede.
2 И посла Давид третию часть людий под рукою Иоавлею и третию часть под рукою Авессы сына Саруина брата Иоавля, и третию часть под рукою Еффеа Геффеина, и рече Давид к людем: шед изыду и аз с вами.
Og David udsendte Folket, den tredje Part under Joabs Haand og den tredje Part under Abisaj', Zerujas Søns, Joabs Broders, Haand og den tredje Part under Githiteren Ithais Haand, og Kongen sagde til Folket: Ogsaa jeg vil drage ud med eder.
3 И реша: не изыди, яко аще бегством побегнем, не положат на нас сердца: и аще умрем пол нас, не положат на нас сердца, понеже ты аки мы десять тысящ: и ныне лучше, яко останеши во граде на помощь нам.
Men Folket sagde: Du skal ikke drage ud, thi om vi flyede, da vilde man ikke lægge sig det paa Hjerte for os, eller om Halvdelen af os døde, da vilde man ikke lægge sig det paa Hjerte for os, men nu er du ligesom ti Tusinde af os: Saa er det nu bedre, at du kommer os til Hjælp fra Staden.
4 И рече им царь: еже угодно пред очима вашима, сотворю. И ста царь при вратех: и вси людие исхождаху стами и тысящами.
Og Kongen sagde til dem: Hvad som godt er for eders Øjne, vil jeg gøre. Saa stod Kongen ved Siden af Porten, og alt Folket drog ud ved Hundreder og ved Tusinder.
5 И заповеда царь Иоаву и Авессе и Еффееви, глаголя: пощадите ми отрока Авессалома. И вси людие слышаша заповедающа царя всем князем о Авессаломе.
Og Kongen bød Joab og Abisaj og Ithaj og sagde: Farer mig lemfældeligt med den unge Mand, med Absalom; og alt Folket hørte det, at Kongen bød alle Høvedsmændene angaaende Absalom.
6 И изыдоша вси людие в дубраву сопротив Израилю: и бысть брань в дубраве Ефремли.
Og der Folket kom ud paa Marken imod Israel, da stod Slaget i Efraims Skov.
7 И падоша тамо людие Израилевы пред отроки Давидовыми, и бысть сокрушение велико в той день, яко двадесять тысящ мужей.
Og Israels Folk blev der slaget for Davids Tjeneres Ansigt, og der skete samme Dag et stort Nederlag paa tyve Tusinde.
8 И бысть тамо брань разсыпана по лицу всея земли: и умножи дубрава поядати людий, паче неже их пояде мечь в той день.
Og Krigen udbredte sig over hele Landet, og Skoven fortærede mangfoldige af Folket, flere end Sværdet fortærede den samme Dag.
9 И набежа Авессалом на отроки Давидовы: Авессалом же бе седяй на мске своем, и вбежа (с ним) меск в чащу дуба великаго, и обвишася власы главы его на дубе, и повисе между небом и землею, меск же под ним пройде.
Og Absalom kom lige imod Davids Tjenere, og Absalom red paa en Mule, og der Mulen kom under de indviklede Grene af den store Eg, da holdtes hans Hoved fast ved Egen, og han blev hængende imellem Himmelen og Jorden, men Mulen, som var under ham, løb videre.
10 И виде муж един и возвести Иоаву, и рече: се, видех висяща Авессалома на дубе.
Der en Mand saa det, da gav han Joab det til Kende, og han sagde: Se, jeg saa Absalom hænge i Egen.
11 И рече Иоав мужу возвестившему ему: аще видел еси, почто не убил еси его тамо на землю? И аз дал бых тебе пятьдесят сикль сребра и пояс един.
Og Joab sagde til Manden, som gav ham det til Kende: Men se, saa du det, hvorfor slog du ham da ikke der til Jorden? saa vilde jeg have givet dig ti Sekel Sølv og et Bælte.
12 И рече муж Иоаву: аще ты вложиши в руце мои и тысящу сикль сребра, то не возложу руки моея на сына царева, яко при ушесах наших заповеда царь тебе и Авессе и Еффееви, глаголя: соблюдите ми отроча Авессалома,
Men Manden sagde til Joab: Ja, havde jeg end faaet vejet tusinde Sekel Sølv i mine Hænder, da vilde jeg dog ikke have udrakt min Haand imod Kongens Søn; thi Kongen bød dig og Abisaj og Ithaj for vore Øren og sagde: Tager Vare, hvo I end ere, paa den unge Mand, paa Absalom.
13 не сотворити души его неправды: и всяко слово не утаится пред царем, ты же стоиши сопротивно.
Eller dersom jeg havde gjort nogen Svig imod hans Liv (efterdi ingenting bliver dulgt for Kongen), da havde du selv sat dig derimod.
14 И рече Иоав: сие аз начну, не тако пребуду пред тобою. И взя Иоав три стрелы в руце свои, и вонзе я в сердце Авессалому. И еще ему живу сущу на дубе,
Da sagde Joab: Jeg kan ikke saaledes tøve hos dig. Saa tog han tre smaa Spyd i sin Haand og stødte dem i Absaloms Hjerte, medens han endnu levede, midt i Egen.
15 и обступиша десять отрок носящии оружие Иоавле, и поразиша Авессалома, и умертвиша его.
Og ti unge Karle, som bare Joabs Vaaben, omringede og sloge Absalom og dræbte ham.
16 И воструби Иоав трубою рожаною, и возвратишася людие не гнати вслед Израиля, яко щадяше Иоав людий.
Da blæste Joab i Trompeten, og Folket kom tilbage fra at forfølge Israel; thi Joab forhindrede Folket derfra.
17 И взя Иоав Авессалома, и вверже его в пропасть велику в дубраве, и складе над ним купу камения велику зело. И вси Израилтяне бежаша кийждо в селения своя.
Og de toge Absalom og kastede ham i Skoven i en stor Hule og oprejste en saare stor Dynge Sten over ham, og al Israel flyede hver til sine Telte.
18 Авессалом же еще жив сый, взя и постави себе столп во юдоли царстей, рече бо, яко несть ми сына на память имене моего: и нарече столп именем своим и нарече его рука Авессаломля, даже до днешняго дне.
Og Absalom havde i levende Live taget og oprejst sig en Støtte, som staar i Kongens Dal; thi han sagde: Jeg har ingen Søn, derfor skal denne være til mit Navns Ihukommelse; og han kaldte denne Støtte efter sit Navn, og den kaldes Absaloms Mindesmærke indtil denne Dag.
19 И Ахимаас сын Садоков рече ко Иоаву: потеку ныне и возвещу царю, яко суди ему Господь от руки врагов его.
Og Ahimaaz, Zadoks Søn, sagde: Kære, lad mig løbe og bringe Kongen Budskab, at Herren har skaffet ham Ret og friet ham af hans Fjenders Haand.
20 И рече ему Иоав: неси муж ты возвещаяй благо днесь, но возвестиши в день другий: в днешний же день не добро возвещение, понеже сын царев умре.
Men Joab sagde til ham: Du bliver ikke i Dag en Mand med et glædeligt Budskab, men en anden Dag kan du bringe Budskab; men i Dag kan du ikke bringe noget godt Budskab, fordi Kongens Søn er død.
21 И рече Иоав Хусию: шед повеждь царю елика видел еси. И поклонися Хусий Иоаву и отиде.
Og Joab sagde til Kusiten: Gak hen, sig til Kongen det, som du har set; og Kusiten bøjede sig ned for Joab og løb.
22 И приложи еще Ахимаас сын Садоков и рече ко Иоаву: что будет, аще и аз теку вслед Хусиа? И рече Иоав: почто ты хощеши тещи, сыне мой? Гряди, несть тебе возвещение в пользу идущему.
Men Ahimaaz, Zadoks Søn, blev endnu ved og sagde til Joab: Det gaa, som det vil, kære, lad mig ogsaa løbe efter Kusiten; og Joab sagde: Hvorfor vil du løbe, min Søn? du har dog ikke et godt Budskab at bringe.
23 И рече Ахимаас: что бо аще потеку? И рече ему Иоав: тецы. И бежаше Ахимаас путем равным и предвари Хусиа.
Det gaa, som det vil, saa vil jeg løbe; og han sagde til ham: Løb! saa løb Ahimaaz ad Vejen over Sletten og løb forbi Kusiten.
24 Давид же седяще посреде двою врат. И изыде страж на кров врат ко стене, и воздвиже очи свои, и виде, и се, муж текий един пред ним.
Og David sad imellem de to Porte, og Skildvagten gik paa Portens Tag over Muren og opløftede sine Øjne og saa, og se, en Mand kom løbende alene.
25 И возопи страж и сказа цареви. И рече царь: аще един есть, благо возвещение во устех его. И идяше идый и приближаяся.
Da raabte Skildvagten og gav Kongen det til Kende, og Kongen sagde: Dersom han er alene, da er der et godt Budskab i hans Mund; og han kom stedse nærmere.
26 И виде страж мужа другаго текуща, и возопи к дверем и рече: се, муж и другий текущь един. И рече царь: и той есть благо возвещаяй.
Da saa Skildvagten en anden Mand løbende, og Skildvagten raabte til Portneren og sagde: Se, en Mand kommer løbende alene, og Kongen sagde: Denne bringer ogsaa et godt Budskab.
27 И рече страж: аз вижду течение перваго, яко течение Ахимааса сына Садокова. И рече царь: муж благ сей, и возвестие благое приидет.
Og Skildvagten sagde: Jeg ser, den førstes Løb er som Ahimaaz, Zadoks Søns Løb, og Kongen sagde: Det er en god Mand, og han kommer med et godt Budskab.
28 И возопи Ахимаас и рече ко царю: мир. И поклонися царю лицем своим на землю и рече: благословен Господь Бог твой, иже затвори мужей воздвигших руки своя на господина моего царя.
Og Ahimaaz raabte og sagde til Kongen: Fred! og bøjede sig ned for Kongen paa sit Ansigt til Jorden, og han sagde: Velsignet være Herren din Gud, som har overantvordet dig de Mænd, der opløftede deres Haand imod min Herre, Kongen!
29 И рече царь: мир ли отрочищу Авессалому? И рече Ахимаас: видех множество велико веселящееся, егда отпущаше раб царев Иоав раба твоего, и не разумех что тамо.
Og Kongen sagde: Gaar det den unge Mand Absalom vel? og Ahimaaz sagde: Jeg saa det store Bulder, der Joab sendte Kongens Tjener og mig, din Tjener; men jeg ved ikke, hvad det var.
30 И рече царь: возвратися, и стани зде. И шед ста созади.
Og Kongen sagde: Gak omkring, stil dig her; og han gik omkring og blev staaende.
31 И се, Хусий вслед его прииде и рече царю: возвещается благо господину моему царю, яко суди тебе Господь днесь от руки всех востающих на тя.
Og se, da kom Kusiten, og Kusiten sagde: Det Budskab bringes min Herre Kongen, at Herren har skaffet dig Ret i Dag og friet dig af alle deres Haand, som stode op imod dig.
32 И рече царь к Хусию: мир ли отрочищу Авессалому? И рече Хусий: да будут, якоже отрочищь, врази господина моего царя, и вси елицы восташа нань злобою.
Og Kongen sagde til Kusiten: Gaar det den unge Mand Absalom vel? Og Kusiten sagde: Min Herre Kongens Fjender og alle de, som staa op imod dig til ondt, vorde som den unge Mand!
33 И смятеся царь, и взыде на горницу яже на вратех, и плакася: и тако глаголаше, егда плакаше: сыне мой, Авессаломе, сыне мой, сыне мой, Авессаломе: кто даст смерть мне вместо тебе? Аз вместо тебе, Авессаломе, сыне мой, сыне мой, сыне мой Авессаломе.
Da blev Kongen heftig bevæget og gik op paa Salen over Porten og græd, og der han gik, sagde han saaledes: Min Søn Absalom! min Søn, min Søn Absalom! gid jeg var død for dig, Absalom, min Søn, min Søn!
