Mateo 22
1 Zvino Jesu wakapindura akataurazve kwavari nemifananidzo, achiti:
Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
2 Ushe hwekumatenga hwakafananidzwa neumwe mambo, wakaitira mwanakomana wake mutambo wemuchato;
„Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
3 akatuma varanda vake kunodana vakange vakokwa kumuchato, asi havana kuda kuuya.
Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
4 Akatuma zvekare vamwe varanda, achiti: Udzai vakakokerwa muti: Tarirai, ndagadzira chisvusvuro changu, nzombe dzangu nezvakakora zvabaiwa, uye zvinhu zvese zvagadzirwa; uyai kumuchato.
Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
5 Asi havana kuzvikoshesa, vakaenda, umwe kumunda wake pachake, umwe kukutengeserana kwake;
Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
6 vakasara vavo vakabata varanda vake, vakavaitira zvakaipa, vakavauraya.
og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
7 Zvino mambo wakati azvinzwa, wakatsamwa, akatuma hondo dzake, akaparadza mhondi idzo, akapisa guta ravo.
Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.
8 Zvino akati kuvaranda vake: Muchato wagadzirwa, asi vakange vakokwa vakange vasina kufanira.
Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
9 Naizvozvo, endai kumharadzano dzenzira, mukokere kumuchato vese vamunowana.
Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!
10 Varanda avo vakabudira kunzira, vakaunganidza vese nekuwanda kwevavakawana, zvese vakaipa nevakanaka; imba yemuchato ikazara nevagere pakudya.
Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
11 Zvino mambo wakati achipinda kuzoona vagere pakudya, akaona ipapo munhu asina kupfeka chipfeko chemuchato;
Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
12 akati kwaari: Shamwari, wapinda sei pano usina chipfeko chemuchato? Akashaya remuromo.
Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
13 Zvino mambo akati kuvaranda: Musungei makumbo nemaoko, mumubvise, mukandire kurima rekunze kwekupedzisira; apo pachava nekuchema nekugeda-geda kwemeno.
Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
14 Nokuti vazhinji vakadanwa, asi vashoma vanosanangurwa.
Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.”
15 Zvino VaFarisi vakaenda vakanorangana kuti vangamuteya sei pakutaura.
Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
16 Vakatuma kwaari vadzidzi vavo vane VaHerodhe, vachiti: Mudzidzisi, tinoziva kuti ndimwi wechokwadi, uye munodzidzisa nzira yaMwari muchokwadi, musingarangariri zvemunhu, nokuti hamutariri chimiro chevanhu.
Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: „Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.
17 Naizvozvo tiudzei: Munofungei? Zvinotenderwa kupa Kesari mutero here, kana kwete?
Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat, eller ej?”
18 Asi Jesu wakaziva kuipa kwavo, akati: Munondiidzirei, vanyepedzeri?
Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: „I Hyklere, hvorfor friste I mig?
19 Ndiratidzei mari yemutero. Vakamuvigira dhenario.
Viser mig Skattens Mønt!” Og de bragte ham en Denar.
20 Zvino akati kwavari: Mufananidzo uyu nechinyorwa ndezvani?
Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?”
21 Vakati kwaari: ZvaKesari. Ipapo akati kwavari: Naizvozvo dzorerai kuna Kesari zvinhu zvaKesari, nekuna Mwari zvinhu zvaMwari.
De sige til ham: „Kejserens.” Da siger han til dem: „Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!”
22 Vakati vanzwa vakashamisika, vakamusiya, vakaenda.
Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
23 Nezuva iro kwakauya kwaari VaSadhusi, avo vanoti hakuna kumuka, vakamubvunza,
Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
24 vachiti: Mudzidzisi, Mozisi wakati: Kana munhu akafa asina vana, munin'ina wake achawana mukadzi wake, agomutsira mukoma wake mbeu.
„Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
25 Paiva pakati pedu nevanakomana vemunhu umwe vanomwe; wekutanga akawana mukadzi, akafa; uye asina mbeu, akasiya mukadzi wake kumunin'ina wake.
Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
26 Saizvozvowo wechipiri, newechitatu, kusvikira kune wechinomwe.
Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende;
27 Pakupedzisira kwevese mukadzi akafawo.
men sidst af alle døde Hustruen.
28 Zvino pakumuka, achava mukadzi waani pavanomwe? Nokuti vese vakava naye.
Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.”
29 Jesu ndokupindura, akati kwavari: Munorasika, musingazivi magwaro, kana simba raMwari;
Men Jesus svarede og sagde til dem: „I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
30 nokuti pakumuka havawanani, havawaniswi; asi vakaita sevatumwa vaMwari kudenga.
Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
31 Asi maererano nekumuka kwevakafa, hamuna kuverenga here zvakataurwa kwamuri naMwari, achiti:
Men hvad de dødes Opstandelse angaar, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, naar han siger:
32 Ini ndiri Mwari waAbhurahama, naMwari waIsaka, naMwari waJakobho? Mwari haasi Mwari wevakafa, asi wevapenyu.
„Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.” Han er ikke dødes, men levendes Gud.”
33 Zvino zvaunga zvichizvinzwa zvakashamisika nedzidziso yake.
Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
34 VaFarisi vakati vachinzwa kuti washaisa VaSadhusi remuromo, vakaungana pamwe.
Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.
35 Zvino umwe wavo, nyanzvi yemutemo, wakamubvunza, achimuidza, ichiti:
Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
36 Mudzidzisi, ndeupi mutemo mukuru pamurairo?
„Mester, hvilket er det store Bud i Loven?”
37 Jesu akati kwaari: Ida Ishe Mwari wako, nemoyo wako wese, uye nemweya wako wese, uye nemurangariro wako umwe neumwe.
Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
38 Ndiwo murairo wekutanga uye mukuru.
Dette er det store og første Bud.
39 Wechipiri unofanana nawo, ndiwoyu: Ida umwe wako sezvaunozvida iwe.
Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
40 Pamirairo iyi miviri, murairo wese nevaporofita zvakaremberedzwa.
Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.”
41 Zvino VaFarisi vachakaungana, Jesu akavabvunza,
Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
42 achiti: Munofungei pamusoro paKristu? Mwanakomana waani? Vakati kwaari: WaDhavhidhi.
„Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?” De sige til ham: „Davids.”
43 Akati kwavari: Ko Dhavhidhi wakagomutumidza sei muMweya kuti Ishe, achiti:
Han siger til dem: „Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger:
44 Ishe wakati kuna Ishe wangu: Gara kurudyi rwangu, kusvikira ndaita vavengi vako chitsiko chetsoka dzako?
Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.
45 Zvino kana Dhavhidhi achimuti Ishe, anova mwanakomana wake sei?
Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?”
46 Zvino hakuna akagona kumupindura shoko; uye kwakange kusina munhu kubva pazuva iro wakatsunga kumubvunzazve.
Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham efter den Dag.
