Mapisarema 95

1 Uyai, tiimbire Jehovha nomufaro; ngatidanidzirei kuDombo roruponeso rwedu.

Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

2 Ngatisvikei pamberi pake nokuvonga uye timukudze nenziyo.

møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

3 Nokuti Jehovha ndiye Mwari mukuru, Mambo mukuru pamusoro pavamwari vose.

Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

4 Nzvimbo dzakadzika dzapanyika dziri muruoko rwake, uye misoro yamakomo ndeyake.

i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

5 Gungwa nderake, nokuti ndiye akariita, uye maoko ake akaumba nyika yakaoma.

Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

6 Uyai tikotame, tinamate, ngatipfugamei pamberi paJehovha Muiti wedu;

Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

7 nokuti ndiye Mwari wedu, uye isu tiri vanhu vanofudzwa naye, makwai anochengetwa naye. Nhasi kana muchinzwa inzwi rake,

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

8 musaomesa mwoyo yenyu sezvamakaita paMeribha, sezvamakaita pazuva riya paMasa mugwenga,

"Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

9 pandakaedzwa namadzibaba enyu kunyange vakanga vaona zvandakanga ndaita.

da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

10 Ndakatsamwira rudzi urwu kwamakore makumi mana; ndakati, “Ava vanhu vane mwoyo yakatsauka, uye havana kuziva nzira dzangu.”

Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

11 Saka ndakapika pakutsamwa kwangu ndikati, “Havangazombopindi pazororo rangu.”

Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!