Mapisarema 74
1 Masikiri raAsafi. Haiwa Mwari, makatirambireiko nokusingaperi? Kutsamwa kwenyu kwapfungairireiko pamusoro pamakwai anofudzwa nemi?
(En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
2 Rangarirai vanhu vamakatenga kare, rudzi rwenhaka yenyu, ivo vamakadzikinura, Gomo reZioni, pamaigara.
Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
3 Dzorai nhambwe dzenyu mutarise matongo asingaperi, kuparadza ikoku kwose kwakauya nomuvengi pamusoro penzvimbo yenyu tsvene.
Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
4 Vavengi venyu vakaomba panzvimbo yamakasangana nesu; vakamisa mireza yavo sechiratidzo.
Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
5 Vakaita savanhu vanosimudza matemo kuti vateme dondo remiti.
Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.
6 Vakaputsa zvose zvakavezwa namatemo avo nembezo.
Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
7 Vakapisira pasi nzvimbo yenyu tsvene; vakamhura ugaro hweZita renyu.
På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
8 Vakati mumwoyo yavo, “Tichavaputsa zvachose!” Vakapisa nzvimbo dzose dzokunamatira Mwari munyika.
De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
9 Hatichaoni zviratidzo zvinoshamisa; hakuna muprofita akasara, pakati pedu hapana munhu anoziva kuti zvicharamba zvakadaro kusvikira rini.
Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
10 Haiwa Mwari, muvengi acharamba achikushorai kusvikira riniko? Ko, muvengi acharamba achimhura zita renyu nokusingaperi here?
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?
11 Munodzoserereiko ruoko rwenyu shure, irwo ruoko rwenyu rworudyi? Rubvisei pamupendero wenguo yenyu muvaparadze!
Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
12 Asi imi, iyemi Mwari, ndimi mambo wangu kubva nakare; imi munouyisa ruponeso panyika.
Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
13 Ndimi makaganhura gungwa napakati nesimba renyu; makaputsa misoro yechikara chomumvura.
Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;
14 Ndimi makapwanya misoro yaRevhiatani, mukamuita chokudya chezvisikwa zvomugwenga.
du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
15 Ndimi makazarura zvitubu nehova; mukapwisa nzizi dzaigara dzichierera.
Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
16 Zuva nderenyu, uye usiku ndohwenyuwo; makasimbisa zuva nomwedzi.
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17 Ndimi makatara miganhu yose yenyika; mukaita zvose zhizha nechando.
du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
18 Rangarirai kuti muvengi akakushorai sei, imi Jehovha, uye kuti mapenzi akamhura sei zita renyu.
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!
19 Regai kuisa upenyu hwenjiva yenyu kumhuka dzesango; regai kukanganwa nokusingaperi upenyu hwavanhu venyu vanonetswa.
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
20 Ivai nehanya nesungano yenyu, nokuti mweya wokurwisana wazadza nzvimbo dzerima munyika.
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
21 Musarega vakadzvinyirirwa vachidududza shure nenyadzi; varombo navanoshayiwa ngavarumbidze zita renyu.
Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
22 Simukai, imi Mwari, mutsigire mhaka yenyu; rangarirai kuti mapenzi anokushorai sei zuva rose.
Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,
23 Regai kushayira hanya ruzha rwavadzivisi venyu, bope ravavengi venyu, rinoramba richikwira.
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
