Mapisarema 73
1 Pisarema raAsafi. Zvirokwazvo Mwari akanaka kuna Israeri, kuna avo vakachena pamwoyo.
En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 Asi kana ndirini, tsoka dzangu dzakapotsa dzatsvedza; ndakasara paduku kupunzika.
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 Nokuti ndakaitira shanje vanozvikudza, pandakaona kubudirira kwavakaipa.
thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
4 Havatambudziki; miviri yavo ino utano uye vakasimba.
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 Vakasununguka pamitoro inowanikwa muvanhu; havatambudzwi nezvinotambudza vanhu.
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 Naizvozvo kuzvikudza ndiko ruketani rwemitsipa yavo; vanozvishongedza nechisimba.
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 Mumwoyo yavo makasindimara munobuda chitadzo; mifungo yakaipa yendangariro dzavo haina magumo.
Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 Vanoseka, uye vanotaura noutsinye mukuzvikudza kwavo, vanoti vachadzvinyirira vamwe.
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 Miromo yavo inoti denga nderavo, uye ndimi dzavo dzinotora nyika.
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
10 Naizvozvo vanhu vavo vanodzokera kwavari, uye vanonwa mvura yakawanda.
(Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
11 Vanoti, “Mwari angazviziva sei? Ko, Wokumusoro-soro ane ruzivo here?”
De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
12 Ndizvo zvakaita vakaipa, havana hanya nguva dzose, vanowedzera pfuma yavo.
Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 Zvirokwazvo ndakanatsa mwoyo wangu, asi pasina; ndakashamba maoko angu ndisina mhosva, asi pasina.
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 Zuva rose ndanga ndichitambudzwa; ndinorangwa mangwanani ose.
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
15 Dai ndakanga ndati, “Ndichataura zvakadai,” ndingadai ndakapandukira vana venyu.
Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
16 Pandakaedza kunzwisisa izvi zvose, zvakandiremera kwazvo
Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 kusvikira ndapinda munzvimbo tsvene yaMwari; ipapo ndikazonzwisisa magumo avo.
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
18 Zvirokwazvo makavaisa munzira inotsvedza; makavakanda pasi kuti vaparare.
Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 Haiwa, vanoparadzwa kamwe kamwe, vanopedzwa chose nezvinotyisa!
Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
20 Sezvakaita kurota panopepuka munhu, saizvozvo pamunomuka, imi Ishe, muchavashora savanhu vanorotomoka.
De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
21 Mwoyo wangu pawakachema uye mweya wangu ukashungurudzika,
Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 ndakanga ndava benzi uye ndisingazivi; ndakanga ndava mhuka inotyisa pamberi penyu.
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 Kunyange zvakadaro ndinogara nemi nguva dzose; munondibata noruoko rwenyu rworudyi.
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 Munondisesedza nezano renyu, uye pashure muchazonditora mondipinza mukubwinya kwenyu.
du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
25 Ndianiko wandinaye kudenga kana musirimi? Uye nyika haina chandinoshuva kunze kwenyu.
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
26 Nyama yangu nomwoyo wangu zvingapera hazvo, asi Mwari isimba romwoyo wangu nomugove wangu nokusingaperi.
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
27 Avo vari kure nemi vachaparara; munoparadza vose vasina kutendeka kwamuri.
Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
28 Asi kana ndirini, zvakanaka kuva pedyo naMwari. Ndakaita Ishe Jehovha utiziro hwangu; ndichataura zvamabasa enyu ose.
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
