< Mapisarema 22 >

1 Kumutungamiri wokuimba. Namaimbirwo e“Nondo yamangwanani.” Pisarema raDhavhidhi. Mwari wangu, Mwari wangu, mandisiyireiko? Sei muri kure zvakadai nokundiponesa, kure zvakadai namashoko okugomera kwangu?
Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.
2 Haiwa Mwari wangu, ndinodanidzira masikati, asi hamundipinduri, nousiku, uye handinyarari.
Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
3 Asi imi makagadzwa saIye Mutsvene; ndimi rumbidzo yaIsraeri.
Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
4 Madzibaba edu akavimba nemi; vakavimba, uye mukavarwira.
Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.
5 Vakachema kwamuri, vakaponeswa; vakavimba nemi uye havana kunyadziswa.
Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
6 Asi ini ndiri honye kwete munhu, ndinozvidzwa navanhu uye ndinoshorwa namarudzi.
de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.
7 Vose vanondiona vanondiseka; vanoshamisa miromo yavo vachindituka, vachidzungudza misoro yavo vachiti,
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
8 “Anovimba naJehovha; Jehovha ngaamununure. Ngaamuponese, sezvo achimufarira.”
alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:
9 Asi ndimi makandibudisa mudumbu; mukaita kuti ndivimbe nemi ndichiri pachipfuva chamai vangu.
»Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«
10 Kubva pakuzvarwa kwangu, ndakaiswa kwamuri; kubva mudumbu ramai vangu, makanga muchingova Mwari wangu.
Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
11 Regai kuva kure neni, nokuti dambudziko riri pedyo uye hakuna angabatsira.
paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
12 Hando zhinji dzakandikomba; hando dzine simba dzeBhashani dzakandipoteredza.
Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
13 Shumba dzinoomba dzichibvambura nyama, dzinondishamira miromo yadzo.
Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,
14 Ndadururwa semvura, uye mapfupa angu ose abva asvodogoka. Mwoyo wangu washanduka ukava namo; wanyungudika mukati mangu.
spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
15 Simba rangu raoma sechaenga, uye rurimi rwangu runonamatira kumusoro kwomuromo wangu; munondiradzika muguruva rorufu.
Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;
16 Imbwa dzakandikomba; boka ravanhu vakaipa rakandipoteredza, vakabvoora maoko angu netsoka dzangu.
min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 Ndinokwanisa kuverenga mapfupa angu ose; vanhu vanondinanʼanidza uye vanofarira kutambudzika kwangu.
Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
18 Vanogovana nguo dzangu pakati pavo uye vanokanda mijenya nokuda kwenguo yangu.
jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.
19 Asi imi, Jehovha, regai kuva kure neni; imi simba rangu, kurumidzai kundibatsira.
Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
20 Rwirai upenyu hwangu pamunondo, ihwo upenyu hwangu hunokosha, kubva pasimba rembwa.
Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
21 Ndinunurei pamuromo weshumba; ndiponesei panyanga dzenyati.
Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
22 Ndichaparidza zita renyu kuhama dzangu; ndichakurumbidzai paungano.
Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
23 Imi munotya Jehovha, murumbidzei! Imi mose zvizvarwa zvaJakobho, mukudzei! Mutyei, imi mose zvizvarwa zvaIsraeri!
Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
24 Nokuti haana kuzvidza kana kusema chibayiro chaiye akatambudzwa; haana kumuvanzira chiso chake, asi akanzwa kuchemera kwake rubatsiro.
»I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
25 Kwamuri ndiko kunobva dingindira rerumbidzo yangu paungano huru; ndichazadzisa mhiko dzangu pamberi pavanokutyai.
Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«
26 Varombo vachadya uye vagoguta; vanotsvaka Jehovha vachamurumbidza, mwoyo yenyu ngairarame nokusingaperi!
Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
27 Migumo yose yenyika icharangarira igodzokera kuna Jehovha, uye mhuri dzendudzi dzose dzichapfugama pamberi pake,
de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
28 nokuti ushe ndohwaJehovha uye anotonga pamusoro pendudzi.
Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;
29 Vapfumi vose venyika vachadya uye vachamunamata; vose vanoburukira muguruva vachapfugama pamberi pake, navose vasingagoni kuzviraramisa.
thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.
30 Vana vake vachamushumira; zvizvarwa zvinotevera zvichaudzwa nezvaIshe.
De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
31 Vachaparidza kururama kwake kuvanhu vasati vaberekwa, nokuti akazviita.
Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

< Mapisarema 22 >