Mapisarema 22
1 Kumutungamiri wokuimba. Namaimbirwo e“Nondo yamangwanani.” Pisarema raDhavhidhi. Mwari wangu, Mwari wangu, mandisiyireiko? Sei muri kure zvakadai nokundiponesa, kure zvakadai namashoko okugomera kwangu?
Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
2 Haiwa Mwari wangu, ndinodanidzira masikati, asi hamundipinduri, nousiku, uye handinyarari.
Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
3 Asi imi makagadzwa saIye Mutsvene; ndimi rumbidzo yaIsraeri.
Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
4 Madzibaba edu akavimba nemi; vakavimba, uye mukavarwira.
Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
5 Vakachema kwamuri, vakaponeswa; vakavimba nemi uye havana kunyadziswa.
Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
6 Asi ini ndiri honye kwete munhu, ndinozvidzwa navanhu uye ndinoshorwa namarudzi.
Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
7 Vose vanondiona vanondiseka; vanoshamisa miromo yavo vachindituka, vachidzungudza misoro yavo vachiti,
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
8 “Anovimba naJehovha; Jehovha ngaamununure. Ngaamuponese, sezvo achimufarira.”
Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
9 Asi ndimi makandibudisa mudumbu; mukaita kuti ndivimbe nemi ndichiri pachipfuva chamai vangu.
„Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
10 Kubva pakuzvarwa kwangu, ndakaiswa kwamuri; kubva mudumbu ramai vangu, makanga muchingova Mwari wangu.
Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
11 Regai kuva kure neni, nokuti dambudziko riri pedyo uye hakuna angabatsira.
Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
12 Hando zhinji dzakandikomba; hando dzine simba dzeBhashani dzakandipoteredza.
Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
13 Shumba dzinoomba dzichibvambura nyama, dzinondishamira miromo yadzo.
Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
14 Ndadururwa semvura, uye mapfupa angu ose abva asvodogoka. Mwoyo wangu washanduka ukava namo; wanyungudika mukati mangu.
De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
15 Simba rangu raoma sechaenga, uye rurimi rwangu runonamatira kumusoro kwomuromo wangu; munondiradzika muguruva rorufu.
Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
16 Imbwa dzakandikomba; boka ravanhu vakaipa rakandipoteredza, vakabvoora maoko angu netsoka dzangu.
Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 Ndinokwanisa kuverenga mapfupa angu ose; vanhu vanondinanʼanidza uye vanofarira kutambudzika kwangu.
Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
18 Vanogovana nguo dzangu pakati pavo uye vanokanda mijenya nokuda kwenguo yangu.
Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
19 Asi imi, Jehovha, regai kuva kure neni; imi simba rangu, kurumidzai kundibatsira.
De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
20 Rwirai upenyu hwangu pamunondo, ihwo upenyu hwangu hunokosha, kubva pasimba rembwa.
Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
21 Ndinunurei pamuromo weshumba; ndiponesei panyanga dzenyati.
Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
22 Ndichaparidza zita renyu kuhama dzangu; ndichakurumbidzai paungano.
Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
23 Imi munotya Jehovha, murumbidzei! Imi mose zvizvarwa zvaJakobho, mukudzei! Mutyei, imi mose zvizvarwa zvaIsraeri!
Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
24 Nokuti haana kuzvidza kana kusema chibayiro chaiye akatambudzwa; haana kumuvanzira chiso chake, asi akanzwa kuchemera kwake rubatsiro.
I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
25 Kwamuri ndiko kunobva dingindira rerumbidzo yangu paungano huru; ndichazadzisa mhiko dzangu pamberi pavanokutyai.
Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
26 Varombo vachadya uye vagoguta; vanotsvaka Jehovha vachamurumbidza, mwoyo yenyu ngairarame nokusingaperi!
Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
27 Migumo yose yenyika icharangarira igodzokera kuna Jehovha, uye mhuri dzendudzi dzose dzichapfugama pamberi pake,
De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
28 nokuti ushe ndohwaJehovha uye anotonga pamusoro pendudzi.
Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
29 Vapfumi vose venyika vachadya uye vachamunamata; vose vanoburukira muguruva vachapfugama pamberi pake, navose vasingagoni kuzviraramisa.
Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
30 Vana vake vachamushumira; zvizvarwa zvinotevera zvichaudzwa nezvaIshe.
Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
31 Vachaparidza kururama kwake kuvanhu vasati vaberekwa, nokuti akazviita.
Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
