< Mapisarema 129 >
1 Rwiyo rworwendo. Vakandidzvinyirira zvikuru kubva pauduku hwangu, Israeri ngaati,
En sang ved festreisene. Meget har de trengt mig fra min ungdom av - så sie Israel -
2 “Vakandidzvinyirira zvikuru kubva pauduku hwangu, asi havana kundikunda.
meget har de trengt mig fra min ungdom av; men de har ikke fått overhånd over mig.
3 Varimi vakarima musana wangu vakaita miforo yavo mirefu.”
Min rygg har plogmenn pløid, de har gjort sine furer lange.
4 Asi Jehovha akarurama, akandisunungura pamabote avakaipa.
Herren er rettferdig, han har avhugget de ugudeliges rep.
5 Vose vanovenga Zioni ngavadzorerwe shure nenyadzi.
De skal bli til skamme og vike tilbake alle de som hater Sion,
6 Ngavaite souswa pamusoro pedenga remba, hunooma husati hwakura;
de skal bli som gress på takene, som er visnet før det blir rykket op:
7 mukohwi haangazadzi maoko ake nahwo, uye anounganidza haangazadzi maoko ake.
Høstmannen fyller ikke sin hånd, ei heller den som binder kornbånd, sitt fang.
8 Vanopfuura nepo ngavarege kuti, “Maropafadzo aJehovha ngaave pamusoro pako; tinokuropafadza muzita raJehovha.”
Og de som går forbi, sier ikke: Herrens velsignelse være over eder, vi velsigner eder i Herrens navn!