Mapisarema 129

1 Rwiyo rworwendo. Vakandidzvinyirira zvikuru kubva pauduku hwangu, Israeri ngaati,

De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

2 “Vakandidzvinyirira zvikuru kubva pauduku hwangu, asi havana kundikunda.

de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

3 Varimi vakarima musana wangu vakaita miforo yavo mirefu.”

Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

4 Asi Jehovha akarurama, akandisunungura pamabote avakaipa.

Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

5 Vose vanovenga Zioni ngavadzorerwe shure nenyadzi.

De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

6 Ngavaite souswa pamusoro pedenga remba, hunooma husati hwakura;

De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

7 mukohwi haangazadzi maoko ake nahwo, uye anounganidza haangazadzi maoko ake.

af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

8 Vanopfuura nepo ngavarege kuti, “Maropafadzo aJehovha ngaave pamusoro pako; tinokuropafadza muzita raJehovha.”

Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.