< Mapisarema 109 >

1 Kumutungamiri wokuimba. Pisarema raDhavhidhi. Haiwa Mwari, imi wandinorumbidza, regai kunyarara,
(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
2 nokuti vanhu vakaipa vanonyengera vakandishamira miromo yavo; vakataura nhema pamusoro pangu nendimi dzavo.
Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
3 Vakandikomba namashoko okuvenga; vanorwa neni pasina mhosva.
med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
4 Pachinzvimbo choushamwari hwangu navo, vanondipa mhosva, asi ini ndiri munhu wokunyengetera.
til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
5 Vanonditsivira zvakaipa pane zvakanaka, uye vanondivengera ushamwari hwangu.
de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
6 Tumai munhu akaipa kuti apikisane naye; mupomeri ngaamire kuruoko rwake rworudyi.
Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
7 Paanotongwa, ngaawanikwe ane mhosva, uye minyengetero yake ngaimupe mhaka.
lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
8 Mazuva ake ngaave mashoma; mumwe ngaatore nzvimbo youkuru hwake.
hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
9 Vana vake ngavave nherera, uye mukadzi wake ave chirikadzi.
hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
10 Vana vake ngavave vapemhi vanodzungaira; ngavadzingwe vabve mumatongo emisha yavo.
hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
11 Waakakwereta ngaatore zvose zvaanazvo; vatorwa ngavapambe zvose zvaakashandira.
Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
12 Ngakurege kuva neanomunzwira ngoni kana kunzwira tsitsi nherera dzake.
ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
13 Zvizvarwa zvake ngazvirove, mazita avo adzimwe parudzi runotevera.
hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
14 Mhosva yamadzibaba ake ngairangarirwe pamberi paJehovha; chivi chamai vake ngachirege kumbodzimwa.
lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
15 Zvivi zvavo ngazvirambe zviri pamberi paJehovha, kuti aparadze chirangaridzo chavo panyika.
altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
16 Nokuti haana kumbofunga kuita zvakanaka, asi akavhima varombo kusvika parufu, vanoshayiwa navane mwoyo yakaputsika.
fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
17 Aifarira kutaura chituko, ngachichiuya pamusoro pake; iye asina kufadzwa nokuropafadza, ngakuve kure naye.
han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
18 Aifuka kutuka senguo yake; zvakapinda mumuviri wake semvura, nomumapfupa ake samafuta.
Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
19 Ngazvive sejasi rakamonerwa paari, sebhanhire rakasungirirwa paari nokusingaperi.
den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
20 Uyu ngauve muripo waJehovha kuvapomeri vangu, kuna avo vanotaura zvakaipa pamusoro pangu.
Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
21 Asi imi, Ishe Jehovha, ndiitirei zvakanaka nokuda kwezita renyu; ndirwirei, kubudikidza nokunaka kworudo rwenyu.
Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
22 Nokuti ndiri murombo uye ndinoshayiwa, uye mwoyo wangu wakuvara mukati mangu.
Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
23 Ndinopera somumvuri wamadekwana; ndinozunzwa semhashu.
som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
24 Mabvi angu apera simba nokutsanya; muviri wangu waonda uye ndaonda kwazvo.
af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
25 Ndiri chinhu chinosekwa navapomeri vangu; pavanondiona, vanodzungudza misoro yavo.
til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
26 Ndibatsirei, imi Jehovha Mwari wangu; ndiponesei zvakafanira rudo rwenyu.
Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
27 Ngavazive kuti ndirwo ruoko rwenyu, kuti imi, iyemi Jehovha, makazviita.
så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
28 Ivo vangatuka havo, asi imi mucharopafadza; vachanyadziswa pavanorwisa, asi muranda wenyu achafara.
Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
29 Vapomeri vangu vachafukidzwa nenyadzi, uye vachaputirwa nokunyara sokunge nejasi.
lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
30 Ndicharumbidza Jehovha nomuromo wangu zvikuru; paungano huru, ndichamurumbidza.
Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
31 Nokuti anomira kuruoko rworudyi rwouyo anoshayiwa, kuti amuponese pane avo vanomupomera mhosva.
thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.

< Mapisarema 109 >