Mapisarema 107
1 Vongai Jehovha, nokuti akanaka; rudo rwake runogara nokusingaperi.
Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
2 Vakadzikinurwa naJehovha ngavadaro, vaakadzikinura muruoko rwomuvengi,
Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
3 avo vaakaunganidza kubva panyika dzose, kubva kumabvazuva nokumavirira, nokumusoro nezasi.
og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
4 Vamwe vakadzungaira murenje nomugwenga, vachishayiwa nzira yokuenda kuguta kwavangagara.
I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
5 Vakava nenzara nenyota, uye upenyu hwavo hwakanga hwoparara.
de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
6 Ipapo vakachema kuna Jehovha pakutambudzika kwavo, akavarwira pakutambura kwavo.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
7 Akavafambisa nenzira yakarurama kuenda kuguta ravaizogara.
og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
8 Vanhu ngavavonge Jehovha nokuda kworudo rwake rusingaperi, uye nokuda kwamabasa anoshamisa aakavaitira,
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
9 nokuti anogutsa vane nyota, uye vane nzara anovazadza nezvakanaka.
Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
10 Vamwe vakagara murima nokusurikirwa kwakadzama, vari vasungwa vanotambudzika muzvisungo zvamatare,
De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
11 nokuti vakanga vamukira mashoko aMwari uye vakazvidza kurayira kweWokumusoro-soro.
fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
12 Saka akaita kuti vashande zvinorwadza; vakagumburwa, uye pakanga pasina anovabatsira.
Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
13 Ipapo vakachema kuna Jehovha pakutambudzika kwavo, uye akavaponesa pakutambura kwavo.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
14 Akavabudisa murima nomukusviba kwakadzika dzika, uye akadambura ngetani dzavo.
førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
15 Vanhu ngavavonge Jehovha nokuda kworudo rwake rusingaperi, uye namabasa ake anoshamisa aakavaitira,
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
16 nokuti anopwanya masuo endarira, uye akagura mazariro esimbi.
Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
17 Vamwe vakava mapenzi nokuda kwenzira dzavo dzokumukira, uye vakatambudzwa kwazvo nokuda kwezvakaipa zvavo.
De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
18 Vakasema zvokudya zvose, uye vakaswedera pamasuo orufu.
de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
19 Ipapo vakachema kuna Jehovha pakutambudzika kwavo, uye akavaponesa pakutambura kwavo.
men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
20 Akatuma shoko rake uye akavaporesa; akavanunura kubva paguva.
sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
21 Vanhu ngavavonge Jehovha nokuda kworudo rwake rusingaperi, uye namabasa ake anoshamisa aakavaitira.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
22 Ngavabayire zvibayiro zvokuvonga, uye vareve zvamabasa ake nenziyo dzomufaro.
og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
23 Vamwe vakafamba rwendo pagungwa nezvikepe; vakanga vari vashambadziri pamvura zhinji.
De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
24 Vakaona mabasa aJehovha, mabasa ake anoshamisa pakadzika.
blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
25 Nokuti akataura uye akamutsa dutu rikasimudza mafungu.
han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
26 Vakaenda kumusoro kumatenga vakaendawo pasi kwakadzika; mukutambudzika kwavo kushinga kwavo kwakanyongodeka.
mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
27 Vakandeya vakadzedzereka savanhu vadhakwa; vakasvika pakupererwa namazano.
de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
28 Ipapo vakachema kuna Jehovha pakutambudzika kwavo, uye akavabudisa pakutambura kwavo.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
29 Akanyaradza dutu remhepo nezevezeve; mafungu egungwa akanyarara kuti mwiro.
skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
30 Vakafara parakadzikama, uye akavatungamirira kwakachengetedzeka kwavaida.
og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
31 Vanhu ngavavonge Jehovha nokuda kworudo rwake rusingaperi, uye namabasa ake anoshamisa aakaitira vanhu.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
32 Ngavamukudze paungano yavanhu, uye vamurumbidze pagungano ramakurukota.
ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
33 Akashandura nzizi dzikava gwenga, hova dzinoerera dzikava nyika ine nyota,
Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
34 uye nyika yezvibereko ikava gwenga romunyu, nokuda kwezvakaipa zvavaigaramo.
til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
35 Akashandura gwenga rikava madziva emvura, nenyika yakaoma ikava zvitubu zvinoerera;
Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
36 ndipo paakagarisa vane nzara, uye vakavaka guta ravangagara.
der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
37 Vakadyara minda, uye vakasima minda yemizambiringa, ikabereka mukohwo wakanaka;
tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
38 akavaropafadza, uye akavawanza zvikuru, uye haana kutendera zvipfuwo zvavo kuparara.
Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
39 Ipapo vakava vashoma, uye vakaninipiswa vakadzvinyirirwa, nenjodzi uye nokusuwa;
De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
40 iye anodurura kuzvidzwa pamusoro pamakurukota, akaita kuti vadzungaire musango risina nzira.
han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
41 Akasimudza vanoshayiwa kubva mukutambudzika kwavo, uye akawedzera mhuri dzavo samapoka amakwai.
Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
42 Vakarurama vanozviona vagofara, asi vakaipa vose vanodzivirwa miromo yavo.
de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
43 Ani naani akachenjera ngaachengete zvinhu izvi, uye arangarire rudo rukuru rwaJehovha.
Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
