Mapisarema 102
1 Munyengetero womunhu anotambudzika. Paanenge aziya uye odurura kuchema kwake pamberi paJehovha. Inzwai munyengetero wangu, imi Jehovha; kuchemera kwangu rubatsiro ngakusvike kwamuri.
En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 Regai kundivanzira chiso chenyu pandinenge ndichitambudzika. Rerekerai nzeve yenyu kwandiri; pandinokudanai, ndipindurei nokukurumidza.
Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 Nokuti mazuva angu anopera soutsi; mapfupa angu anopisa samazimbe anopfuta.
Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 Mwoyo wangu warohwa uye waoma souswa; ndinokanganwa kudya zvokudya zvangu.
Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 Nokuda kwokugomera kwangu kukuru ndaonda zvokuti ganda rangu ranamatira pamapfupa.
Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 Ndafanana nezizi romugwenga, sezizi riri pakati pamatongo.
Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 Ndinovata ndakasvinura, ndava seshiri iri yoga pamusoro pedenga remba.
Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 Zuva rose vavengi vangu vanondishungurudza; avo vanondipengera vanoshandisa zita rangu sechituko.
Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 Nokuti ndinodya madota sechokudya changu, uye ndinovhenganisa zvokunwa zvangu nemisodzi,
Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 nokuda kwehasha dzenyu huru, nokuti makandisimudza mukandikanda parutivi.
Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 Mazuva angu akaita somumvuri wamadekwana; ndinosvava souswa.
for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 Asi imi, iyemi Jehovha, munogara pachigaro choushe nokusingaperi; mukurumbira wenyu uripo kusvikira kuzvizvarwa zvose.
Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 Imi muchasimuka mugonzwira Zioni tsitsi, nokuti ndiyo nguva yokurinzwira nyasha; nguva yakatarwa yasvika.
Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 Nokuti matombo aro anokosha kuvaranda venyu; guruva raro chairo rinovaendesa kugomba.
Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 Ndudzi dzichatya zita raJehovha, madzimambo ose enyika achatya kubwinya kwenyu.
Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 Nokuti Jehovha achavakazve Zioni, agozviratidza pakubwinya kwake.
Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 Achadavira minyengetero yavanotambura; haangazvidzi chikumbiro chavo.
thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 Izvi ngazvinyorerwe zvizvarwa zvamangwana, kuti vanhu vasati vasikwa vagorumbidza Jehovha vachiti,
Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 “Jehovha akatarira pasi ari panzvimbo yake tsvene yakakwirira, ari kudenga akacherechedza pasi,
Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 kuti anzwe kugomera kwavasungwa agosunungura avo vakatongerwa rufu.”
Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 Saka zita raJehovha richaparidzwa muZioni, nokurumbidzwa kwake muJerusarema,
for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 panoungana marudzi noushe kuti vanamate Jehovha.
for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 Panguva youpenyu hwangu akatapudza simba rangu; akaita kuti mazuva angu ave mashoma.
naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 Saka ndakati, “Regai kundibvisa, imi Mwari wangu, pakati pamazuva angu; makore enyu anoramba aripo kusvikira kuzvizvarwa zvose.
Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 Pamavambo makateya nheyo dzenyika, uye matenga ibasa basa ramaoko enyu.
Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 Izvo zvichaparara, asi imi munogara muripo; zvose zvichasakara senguo. Senguo muchavabvisa uye vacharaswa.
Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 Asi imi mucharamba makadaro, uye makore enyu haatongogumi.
De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 Vana vavaranda venyu vachagara pamberi penyu; zvizvarwa zvavo zvichasimbiswa pamberi penyu.”
Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
