Zvirevo 8
1 Ko, uchenjeri hahudanidziri here? Kunzwisisa hakusimudziri inzwi rako here?
Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
2 Panzvimbo dzakakwirira panzira, pamharadzano dzenzira, ndipo pahumire;
Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
3 parutivi rwamasuo okupinda muguta, pamikova, hunodanidzirisa huchiti,
ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
4 “Kwamuri, imi varume, ndinodanidzira; ndinosimudzira inzwi rangu kuvanhu vose.
Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
5 Imi vasina mano, wanai uchenjeri; imi mapenzi, wanai kunzwisisa.
I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
6 Teererai, nokuti ndine zvinhu zvinokosha zvokutaura; ndinozarura muromo wangu kuti nditaure zvakarurama.
Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
7 Muromo wangu unotaura zvokwadi, nokuti miromo yangu inovenga zvakaipa.
Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 Mashoko ose omuromo wangu akarurama; hapana kana rimwe rakakombama kana rakaipa.
I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
9 Kune ane njere ose zvawo akarurama, akarurama kuna avo vane zivo.
De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
10 Sarudza kurayira kwangu panzvimbo yesirivha, ruzivo panzvimbo yegoridhe rakaisvonaka,
Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
11 nokuti uchenjeri hunokosha kupfuura marubhi, uye hapana chaungada chingaenzaniswa nahwo.
Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 “Ini, uchenjeri ndinogara pamwe chete navakachenjera; ndine ruzivo nenjere.
Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
13 Kutya Jehovha ndiko kuvenga zvakaipa; ndinovenga kuzvikudza namanyawi, maitiro akaipa nokutaura kunonyangadza.
Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
14 Zano nokutonga kwakanaka ndezvangu; ndine kunzwisisa nesimba.
Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
15 Madzimambo anobata ushe neni uye vatongi vanodzika mirayiro yakarurama;
Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
16 machinda anofambisa ushe neni, navakuru vose vanotonga panyika.
Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
17 Ndinoda avo vanondida, uye vaya vanonditsvaka vanondiwana.
Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
18 Pfuma nokukudzwa zvineni, upfumi hunogara nokururama.
Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
19 Chibereko changu chakanaka kupfuura goridhe rakaisvonaka; zvandinobereka zvinopfuura sirivha yakaisvonaka.
Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
20 Ndinofamba munzira dzokururama, pamakwara okururamisira,
Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
21 ndichipa upfumi kuna avo vanondida, uye ndichiita kuti matura avo azare.
til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
22 “Jehovha akandibudisa sebasa rake rokutanga pamabasa ake, kutangira mabasa ake akare;
Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
23 ndakagadzwa kubva pakusingaperi, kubva pakutanga, nyika isati yavapo.
Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
24 Makungwa asati avapo, ndakaberekwa, pasati pava nezvitubu zvine mvura zhinji;
Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
25 makomo asati aiswa munzvimbo dzawo, zvikomo zvisati zvavapo, ndakaberekwa,
Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
26 asati aita nyika neminda kana guruva ripi zvaro renyika.
Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
27 Ndakanga ndiripo paakaisa matenga munzvimbo dzawo, paakaita denderedzwa pamusoro pamakungwa,
Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
28 paakaita makore kudenga uye paakasimbisa zvitubu zvamakungwa,
der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
29 paakapa gungwa miganhu yaro kuti mvura dzirege kudarika zvaakarayira, uye paakateya nheyo dzenyika.
der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
30 Ipapo ndini ndaiva mhizha parutivi rwake. Ndaigara ndichifara zuva nezuva, ndichifara nguva dzose pamberi pake,
Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
31 ndichifadzwa nenyika yake yose uye ndichifadzwa navanhu vose.
jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
32 “Saka zvino, vanakomana vangu, teererai kwandiri; vakaropafadzwa avo vanochengeta nzira dzangu.
Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
33 Teererai kurayira kwangu mugova vakachenjera; musakushayira hanya.
Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
34 Akaropafadzwa munhu anoteerera kwandiri, anorinda mazuva ose pamasuo angu. Anomira pamukova womusuo wangu.
Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
35 Nokuti ani naani anondiwana anowana upenyu uye anogamuchira nyasha kubva kuna Jehovha.
Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
36 Asi ani naani asingandiwani anozvikuvadza; vose vanondivenga vanoda rufu.”
Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
