< Zvirevo 7 >
1 Mwanakomana wangu, chengeta mashoko angu ugoviga mirayiro yangu mauri.
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine Bud maa du gemme hos dig;
2 Chengeta mirayiro yangu ugorarama; uchengete dzidziso dzangu semboni yeziso rako.
vogt mine Bud, saa skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 Uzvisungirire paminwe yako; uzvinyore pahwendefa yomwoyo wako.
bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle,
4 Uti kuuchenjeri, “Uri hanzvadzi yangu,” uye uti kunzwisisa ndiyo hama yako;
sig til Visdommen: »Du er min Søster!« og kald Forstanden Veninde,
5 zvichakuchengeta kure nomukadzi chifeve; kubva pamudzimai asingazvibati anokwezva namashoko ake.
at den maa vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 Napawindo remba yangu ndakatarira panze nomumagirazi.
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 Ndakaona pakati pavasina mano ndikacherechedza pakati pamajaya, rimwe jaya rakanga risina njere.
og blandt de tankeløse saa jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 Rakanga richidzika nomugwagwa pedyo nepakona yomukadzi uya, richifamba rakananga kumba kwake,
han gik paa Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem paa Vej til hendes Hus
9 panguva yorubvunzavaeni, zuva ravira, kunze kwosviba.
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 Ipapo mukadzi akabuda kuzosangana naye, akapfeka sechifeve uye azere nounyengeri.
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 Anotaura noruzha uye anozvikudza, tsoka dzake hadzigari pamba;
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 imwe nguva ari munzira, imwe nguva ari pazvivara. Anorindira pamakona ose.
snart paa Gader, snart paa Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
13 Akamubata ndokumutsvoda, uye nechiso chisina nyadzi akati:
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 “Ndine zvipiriso zvokuwadzana kumba kwangu; nhasi ndazadzisa mhiko dzangu.
»Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 Saka ndauya kuzosangana newe; ndanga ndichikutsvaka, zvino ndazokuwana!
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 Ndawaridza mubhedha wangu machira ane mavara, anobva kuIjipiti.
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
17 Ndasasa zvinonhuhwira pamubhedha wangu, zvinoti: mura, gavakava nesinamoni.
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 Uya, tinwe tigute norudo kusvikira mangwanani; ngatifare zvedu norudo!
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 Murume wangu haako kumba, akafamba rwendo rurefu.
Thi Manden er ikke hjemme, paa Langfærd er han draget;
20 Akatakura homwe yake izere nemari uye haangadzoki kumba kusvikira pajenaguru.”
Pengepungen tog han med, ved Fuldmaane kommer han hjem!«
21 Namashoko okunyengetedza akamutsausa; akamukwezva nokutaura kwake kunonyengera.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 Pakarepo akamutevera senzombe inoenda kundobayiwa, senondo inopinda mumusungo,
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 kusvikira museve wabaya chiropa chake, seshiri inokurumidza kupinda muugombe, asingazivi kuti zvichamuurayisa.
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 Saka zvino, vanakomana vangu, teererai kwandiri; nyatsoteererai zvandinotaura.
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 Usarega mwoyo wako uchitsaukira kunzira dzake, kana kurasikira pamakwara ake.
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild paa hendes Stier;
26 Vazhinji vakakuvadzwa naye vakawisirwa pasi; vaakauraya vakawanda kwazvo.
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
27 Imba yake mugwagwa mukuru unoenda kuguva, uchitungamirira kumakamuri orufu. (Sheol )
Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre. (Sheol )