Zvirevo 5
1 Mwanakomana wangu, nyatsoteerera kuuchenjeri hwangu, teereresa kumashoko angu oungwaru,
Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
2 kuti ugare wakachengeta kungwara uye kuti miromo yako ichengetedze zivo.
at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.
3 Nokuti miromo yomukadzi chifeve inodonha uchi, nomutauriro wake unotedza kupfuura mafuta;
Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
4 asi pakupedzisira anovava senduru, anopinza somunondo unocheka namativi ose.
men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; (Sheol h7585)
6 Haafungi pamusoro penzira youpenyu; nzira dzake dzakaminama, asi iye haazvizivi.
hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
7 Saka zvino, vanakomana vangu, nditeererei; musatsauka pane zvandinotaura.
Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
8 Fambai nenzira iri kure naye, musasvika pedyo nomusuo wemba yake,
Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
9 kuti murege kupa vamwe zvakanaka zvesimba renyu, uye namakore enyu kuno uyo ane utsinye,
at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.
10 kuti vatorwa varege kudya upfumi hwenyu, uye kushanda kwenyu nesimba kurege kupfumisa imba yomumwe munhu.
at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
11 Pakupedzisira kwoupenyu hwako uchagomera, kana nyama nomuviri wako zvaparadzwa.
saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,
12 Uchazoti, “Mavengero andaiita kurayirwa! Mashorero aiita mwoyo wangu kudzorwa!
og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,
13 Ndakanga ndisingateereri vadzidzisi vangu, kana kunzwa varairidzi vangu.
saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
14 Ndasvika pakuparara chaiko pakati peungano yose.”
Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«
15 Inwa mvura pachirongo chako chaicho, mvura inoerera patsime rako chairo.
Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
16 Ko, zvitubu zvako zvinofanira kuerera mumigwagwa here; nzizi dzako dzemvura pazvivara?
lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!
17 Ngadzive dzako woga, hadzitombofaniri kugoveranwa navatorwa.
Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
18 Tsime rako ngariropafadzwe, uye ufadzwe nomudzimai woujaya hwako.
Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 Sehadzi yengururu inofadza, nehadzi yenondo yakanaka, mazamu ake ngaakufadze nguva dzose, ugare uchigutswa norudo rwake.
den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
20 Unosungirweiko, mwanakomana wangu, nomukadzi chifeve? Unombundikirireiko chipfuva chomukadzi womumwe murume?
Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
21 Nokuti nzira dzomunhu dziri pachena pamberi paJehovha, uye anoongorora nzira dzake dzose.
Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
22 Zviito zvakaipa zvomunhu akaipa zvichamusunga; tambo dzechivi chake dzichamubata iye kwazvo.
den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
23 Achafa nokuda kwokushayiwa kuzvibata kwake, atsauswa noupenzi hwake hukuru.
han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.
