Zvirevo 5
1 Mwanakomana wangu, nyatsoteerera kuuchenjeri hwangu, teereresa kumashoko angu oungwaru,
Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2 kuti ugare wakachengeta kungwara uye kuti miromo yako ichengetedze zivo.
at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3 Nokuti miromo yomukadzi chifeve inodonha uchi, nomutauriro wake unotedza kupfuura mafuta;
Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 asi pakupedzisira anovava senduru, anopinza somunondo unocheka namativi ose.
Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
6 Haafungi pamusoro penzira youpenyu; nzira dzake dzakaminama, asi iye haazvizivi.
For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 Saka zvino, vanakomana vangu, nditeererei; musatsauka pane zvandinotaura.
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 Fambai nenzira iri kure naye, musasvika pedyo nomusuo wemba yake,
Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 kuti murege kupa vamwe zvakanaka zvesimba renyu, uye namakore enyu kuno uyo ane utsinye,
at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 kuti vatorwa varege kudya upfumi hwenyu, uye kushanda kwenyu nesimba kurege kupfumisa imba yomumwe munhu.
at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 Pakupedzisira kwoupenyu hwako uchagomera, kana nyama nomuviri wako zvaparadzwa.
saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
12 Uchazoti, “Mavengero andaiita kurayirwa! Mashorero aiita mwoyo wangu kudzorwa!
og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13 Ndakanga ndisingateereri vadzidzisi vangu, kana kunzwa varairidzi vangu.
saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14 Ndasvika pakuparara chaiko pakati peungano yose.”
Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15 Inwa mvura pachirongo chako chaicho, mvura inoerera patsime rako chairo.
Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
16 Ko, zvitubu zvako zvinofanira kuerera mumigwagwa here; nzizi dzako dzemvura pazvivara?
Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17 Ngadzive dzako woga, hadzitombofaniri kugoveranwa navatorwa.
Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 Tsime rako ngariropafadzwe, uye ufadzwe nomudzimai woujaya hwako.
Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 Sehadzi yengururu inofadza, nehadzi yenondo yakanaka, mazamu ake ngaakufadze nguva dzose, ugare uchigutswa norudo rwake.
en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 Unosungirweiko, mwanakomana wangu, nomukadzi chifeve? Unombundikirireiko chipfuva chomukadzi womumwe murume?
Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 Nokuti nzira dzomunhu dziri pachena pamberi paJehovha, uye anoongorora nzira dzake dzose.
Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 Zviito zvakaipa zvomunhu akaipa zvichamusunga; tambo dzechivi chake dzichamubata iye kwazvo.
Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 Achafa nokuda kwokushayiwa kuzvibata kwake, atsauswa noupenzi hwake hukuru.
Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
