Zvirevo 30
1 Zvirevo zvaAguri mwanakomana waJake, shoko rake: Murume uyu akati kuna Itieri, kuna Itieri nokuna Ukari:
Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
2 “Ndini munhu asingazivi zvikuru kwazvo pakati pavanhu; handina kunzwisisa kwomunhu.
Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
3 Handina kudzidza uchenjeri, uye handina ruzivo rwaiye Mutsvene.
Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
4 Ndiani akakwidza kudenga uye akazoburuka? Ndiani akabata mhepo mumaoko ake? Ndiani akasungirira mvura munguo yake? Ndiani akaisa migumo yose yenyika? Zita rake ndiani, uye nezita romwanakomana wake? Ndiudzei kana muchiriziva!
Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
5 “Shoko rimwe nerimwe raMwari nderechokwadi; iye chidzitiro kuna avo vanovanda maari.
Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
6 Usawedzera kumashoko ake, kana kuti achakutsiura uye agokuratidza kuti uri murevi wenhema.
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
7 “Zvinhu zviviri zvandinokumbira kwamuri, imi Jehovha, musandirambira izvi ndisati ndafa:
Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 Bvisai kusatendeka nenhema zvive kure neni; musandipa urombo kana pfuma, asi ndipei chete zvokudya zvemisi yose.
Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
9 Zvichida, ndingava nezvakawanda kwazvo ndikasakukudzai, uye ndikazoti, ‘Jehovha ndianiko?’ Kana kuti zvimwe ndingava murombo ndikaba, uye ndikasaremekedza zita raMwari wangu.
at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
10 “Usareva muranda kuna tenzi wake, nokuti achakutuka, uye uchazviripira izvozvo.
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
11 “Kuna avo vanotuka madzibaba avo uye vasingaropafadzi vanamai vavo;
Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
12 vaya vanozviti vakachena pamaonero avo asi vasina kusukwa tsvina yavo;
der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
13 vaya vane meso anozvikudza nguva dzose, vane matarisiro okushora;
der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
14 vaya vane meno anenge minondo nameno eshaya dzavo anenge mapanga kuti vaparadze varombo panyika, navanoshayiwa kubva pakati pavanhu.
der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
15 “Chikwevaropa chine vanasikana vaviri. Vanodanidzira vachiti, ‘Tipei! Tipei!’ “Kune zvinhu zvitatu zvisingatongoguti, zvina zvisingamboti, ‘Zvaringana!’:
Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
16 guva, chizvaro chisingabereki, pasi pasingaguti mvura, nomoto usingamboti, ‘Zvaringana!’ (Sheol h7585)
Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
17 “Ziso rinotuka baba, rinoshora kuteerera mai, richanongorwa namakunguo omumupata, richadyiwa namagora.
Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
18 “Pane zvinhu zvitatu zvinondishamisa kwazvo, zvina zvandisinganzwisisi, zvinoti:
Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
19 nzira yegondo riri mudenga, nenzira yenyoka paruware, nenzira yechikepe pagungwa, uye nzira yomurume ane musikana.
Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
20 “Iyi ndiyo nzira yomukadzi chifeve: Anodya agopukuta muromo wake uye agoti, ‘Hapana chinhu chakaipa chandaita ini.’
Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
21 “Nyika inodedera nokuda kwezvinhu zvitatu, zvinhu zvina zvaisingadi kuona:
Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
22 muranda anozova mambo, benzi rine zvokudya zvizhinji,
Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
23 mukadzi akaroorwa asi asingadiwi, nomurandakadzi anotorera vatenzi vake murume.
under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
24 “Panyika pane zvinhu zvina zvidiki, asi zvakachenjera kwazvo:
Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
25 Masvosve zvipuka zvine simba duku asi anounganidza zvokudya zvawo muzhizha:
Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
26 mbira zvipuka zvisina simba guru, asi dzinoita imba yadzo mumatombo;
Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
27 mhashu hadzina mambo, asi dzinofamba pamwe chete mumapoka adzo;
Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
28 dzvinyu rinogona kubatwa namaoko, asi rinowanikwa mumizinda yamadzimambo.
Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
29 “Kune zvinhu zvitatu zvino kufamba kunokudzwa kwazvo, zvina zvino kufamba kunokudzwa kwazvo;
Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
30 shumba, ine simba pakati pezvikara, isingadududzi pamberi pechikara chipi zvacho;
Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
31 mafambiro okuzvikudza ejongwe, nenhongo yembudzi, uye namambo akakomberedzwa navarwi vake.
Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
32 “Kana uchinge waita upenzi nokuzvirumbidza pachako, kana kuti waronga zvakaipa, bata muromo wako noruoko rwako!
Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
33 Nokuti somukaka warozva unobudisa ruomba, uye sokudzvinyirira mhino kunobudisa ropa, nokudaro kumutsa hasha kunobudisa kukakavara.”
Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
