Kuungudza kwaJeremia 5
1 Rangarirai Jehovha, zvakatiwira; tarirai, mugoona kunyadziswa kwedu.
Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
2 Nhaka yedu yakapiwa kuvatorwa, misha yedu kumabvakure.
Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
3 Tava nherera, hatina vabereki, vanamai vedu sechirikadzi.
Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
4 Tinofanira kutenga mvura yatinonwa; huni dzedu dzinongowanikwa chete nomutengo.
Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
5 Avo vanotidzinganisa vari pedyo pedyo; taneta uye hatina zororo.
Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
6 Takazviisa pasi peIjipiti neAsiria, kuti tiwane chingwa chakakwana.
Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
7 Madzibaba edu akatadza uye vakafa, uye tava kurangwa nokuda kwavo.
Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
8 Varanda vanotitonga, uye hapana angatisunungura kubva pamaoko avo.
Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
9 Tinowana chingwa chedu nokuisa upenyu hwedu munjodzi, nokuda kwomunondo murenje.
Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
10 Ganda redu rava kupisa sechoto, nokuda kwokupisa kwenzara.
Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
11 Vakachinya vakadzi muZioni, mhandara, mumaguta eJudha.
De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
12 Machinda akasungirirwa namaoko avo; vakuru havakudzwi.
Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
13 Majaya anoshanda paguyo; vakomana vanotatarika vakatakura mitoro yehuni.
Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
14 Vakuru vakabva pasuo reguta; majaya akarega kuimba kwavo.
De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
15 Mufaro mumwoyo medu waguma; kutamba kwedu kwapinduka kukava kuchema.
Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
16 Korona yawa kubva pamusoro wedu. Tine nhamo isu, nokuti takatadza!
Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
17 Nokuda kwaizvozvi mwoyo yedu yapera simba, nokuda kwezvinhu izvi meso edu otadza kuona,
Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
18 nokuti Gomo reZioni rava dongo, makava ofambamo.
For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
19 Imi Jehovha, munotonga nokusingaperi; chigaro chenyu choushe chiripo kuzvizvarwa zvose.
Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
20 Sei muchigara muchitikanganwa? Sei muchitikanganwa kwenguva yakareba kudai?
Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
21 Tidzoserei kwamuri, Jehovha, kuti tigodzoka; vandudzai mazuva edu senguva yekare,
Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
22 kana musina kutiramba zvachose kana kutitsamwira zvikuru kwazvo.
Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
