Jobho 5
1 “Chidana zvino kana uchida, asi ndianiko achadavira? Uchadzokera kuno upiko wavatsvene?
»Raab kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
2 Kutsamwa kunouraya benzi, uye godo rinouraya asina mano.
Thi Daarens Harme koster ham Livet, Taabens Vrede bliver hans Død.
3 Ini pachangu ndakaona benzi richidzika midzi, asi pakarepo imba yake yakatukwa.
Selv har jeg set en Daare rykkes op, hans Bolig raadne brat;
4 Vana vake havana kuchengetedzeka, vanopwanyiwa padare vasina anovarwira.
hans Sønner var uden Hjælp, traadtes ned i Porten, ingen reddede dem;
5 Vane nzara vanodya zvaakacheka, vachizvitora kunyange pakati peminzwa, uye vane nyota vanodokwairira pfuma yake.
sultne aad deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
6 Nokuti kutambudzika hakubudi muvhu, uye nhamo haimeri muvhu.
Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
7 Asi munhu anoberekerwa nhamo, zvirokwazvo sokubarika kwomoto kunokwira kumusoro.
men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
8 “Asi dai ndakanga ndirini, ndaiturira mhosva yangu kuna Mwari; ndaiisa mhaka yangu pamberi pake.
Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
9 Anoita minana isingagoni kuyerwa, zvishamiso zvisingagoni kuverengwa.
som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
10 Anopa mvura panyika; anotuma mvura pamusoro penyika.
som giver Regn paa Jorden og nedsender Vand over Marken
11 Vanozvininipisa anovaisa pakakwirira, uye vaya vanochema vanosimudzirwa kuchinzvimbo chokuchengetedzwa.
for at løfte de bøjede højt, saa de sørgende opnaar Frelse,
12 Anokonesa zvirongwa zvavanyengeri, kuitira kuti maoko avo abate pasina.
han, som krydser de kloges Tanker, saa de ikke virker noget, der varer,
13 Anobata vakachenjera muunyengeri hwavo, uye zvirongwa zvenhubu zvinokukurwa.
som fanger de vise i deres Kløgt, saa de listiges Raad er forhastet;
14 Rima rinosvika pamusoro pavo masikati; vanotsvanzvadzira masikati makuru sapausiku.
i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
15 Anoponesa vanoshayiwa kubva pamunondo uri pamiromo yavo; anovaponesa pakudzvinya kwavane simba.
Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Haand,
16 Saka varombo vane tariro, uye kusaruramisira kunopfumbira muromo wako.
saa der bliver Haab for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
17 “Akaropafadzwa munhu anogadziridzwa zvaari naMwari; saka usazvidza kuranga kwoWamasimba Ose.
Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
18 Nokuti anopa vanga, asi achisungazve; anokuvadza, asi maoko ake anorapazve.
Thi han saarer, og han forbinder, han slaar, og hans Hænder læger.
19 Achakurwira kubva panjodzi nhanhatu; kunyange panomwe hakuna kukuvadzwa kuchakuwira.
Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv gaar Ulykken uden om dig;
20 Munzara achakudzikinura kubva parufu, uye muhondo kubva pakubaya kwomunondo.
han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
21 Uchadzivirirwa kubva pakurova kworurimi, uye haungatyi panosvika kuparadza.
du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, naar Voldsdaad kommer;
22 Uchaseka kuparadza nenzara, uye haufaniri kutya zvikara zvenyika.
du ler ad Voldsdaad og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde Dyr;
23 Nokuti uchaita sungano namabwe esango, uye zvikara zvesango zvichava norugare newe.
du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
24 Uchaziva kuti tende rako rakasimba, uchaverenga zvinhu zvako ugowana zvakakwana.
du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
25 Uchaziva kuti vana vako vachava vazhinji, uye zvizvarwa zvako zvichaita souswa hwenyika.
du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
26 Uchasvika paguva une simba guru, sezvisote zvakaunganidzwa panguva yazvo.
Graven naar du i Ungdomskraft, som Neg føres op, naar Tid er inde.
27 “Takazviedza izvi, uye ndezvechokwadi. Saka chizvinzwa ugozviita iwe pachako.”
Se, det har vi gransket, saaledes er det; det har vi hørt, saa vid ogsaa du det!
