Jobho 4
1 Ipapo Erifazi muTemani akapindura achiti:
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 “Kana mumwe munhu akava neshoko newe, iwe uchashayiwa mwoyo murefu here? Asi ndiani angarega kutaura?
Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
3 Funga kuti wakadzidzisa vazhinji sei, uye kuti wakasimbisa sei maoko asina simba.
Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
4 Mashoko ako akatsigira vaya vakagumburwa; wakasimbisa mabvi akaneta.
dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
5 Asi zvino nhamo yasvika kwauri, uye iwe waora mwoyo; inokurova, iwe ndokuvhunduka.
men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
6 Ko, kutya kwako Mwari hakuzi chivimbo chako, uye nzira dzako dzakarurama tariro yako here?
Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
7 “Rangarira iye zvino: Ndianiko, asina mhaka, akamboparadzwa? Ndokupiko kwakatongoparadzwa vakarurama?
Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
8 Sezvandakaona, vaya vanodyara zvakaipa navaya vanokusha nhamo ndizvo zvavanokohwa.
Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
9 Vanoparadzwa nokufema kwaMwari; vanoparara nokuputika kwehasha dzake.
De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
10 Shumba dzingaomba nokunguruma, nyamba meno eshumba huru akaguduka.
Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
11 Shumba inoparara nokuda kwokushaya nyama, uye vana veshumbakadzi vanopararira.
Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
12 “Shoko rakauyiswa kwandiri muchivande, nzeve dzangu dzakanzwa zevezeve raro.
Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
13 Pakati pokurota hope dzinovhundutsa usiku, hope huru padzinenge dzabata vanhu,
i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
14 kutya nokudedera zvakandibata zvikaita kuti mapfupa angu ose abvunde.
da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
15 Mumwe mweya wakapfuura pamberi pechiso changu, uye bvudzi romusoro wangu rikamira.
og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
16 Wakamira, asi ndakatadza kuziva kuti chaiva chii. Chinhu chakamira pamberi pameso angu, uye ndakanzwa inzwi rakanyarara richiti:
den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
17 ‘Ko, munhu anofa, angava akarurama kupfuura Mwari here? Ko, munhu angagona kuchena kukunda Muiti wake here?
Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
18 Kana Mwari akasavimba navaranda vake, kana akakanganisa kutonga vatumwa vake,
Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
19 zvikuru sei kuna avo vanogara mudzimba dzevhu, nheyo dzavo dziri muguruva, dzinopwanyiwa nyore kupfuura chipfukuto!
endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
20 Dzinoputsanyiwa pakati pamambakwedza namadekwana; dzinoparara dzisingazoonekwi nokusingaperi.
fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
21 Ko, mabote etende ravo haana kubviswa here kuti vagofa vasina uchenjeri?’
Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.
