Jobho 39
1 “Iwe unoziva nguva inobereka ngururu here? Unocherechedza kana nondo dzichibereka vana vadzo here?
Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?
2 Unoverenga mwedzi kusvikira dzabereka here? Unoziva nguva yadzinobereka here?
Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?
3 Dzinotsivama pasi dzigobereka vana vadzo; kurwadziwa kwadzo kwapera.
De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.
4 Vana vadzo vanowanda vagokura vakasimba musango; vanoenda uye havadzokizve.
Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.
5 “Ndianiko akaregedza mbizi ichienda? Ndianiko akasunungura tambo dzayo?
Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,
6 Ndakaipa renje kuti uve musha wayo, nyika yomunyu sougaro hwayo.
hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.
7 Inoseka bope riri muguta; hainzwi kudaidzira kwomuchairi.
Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.
8 Inoita zvikomo mafuro ayo uye inotsvaka zvinhu zvose zvinenge zvakapfumvudza.
Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.
9 “Ko, nyati ingabvuma kukushandira here? Ko, ingagara mudanga rako usiku here?
Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?
10 Ko, ungagona kuifambisa mumiforo namahanisi here? Ko, ingarima mipata mushure mako here?
Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?
11 Ungavimba nesimba rayo guru here? Ko, ungaisiyira basa rako rinorema here?
Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?
12 Ungavimba nayo kuti ikutakurire zviyo zvako uye igozviunza paburiro rako here?
Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?
13 “Mapapiro emhou anopapama nomufaro mukuru, asi haangaenzaniswi namapapiro uye neminhenga yedambiramurove.
Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?
14 Zvirokwazvo inokandira mazai ayo muvhu igoarega achidziyirwa mujecha,
Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,
15 isina hanya kuti rutsoka rungaapwanya, kana kuti mhuka dzesango dzingaatsika.
og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.
16 Inobata vana vayo noukasha, kunge vasati vari vayo; haina hanya kuti yakatambudzika pasina,
Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.
17 nokuti Mwari haana kuisa njere mairi kana kuipa mugove wepfungwa dzakanaka.
Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.
18 Asi kana ikatambanudza mapapiro ayo kuti imhanye, inoseka bhiza nomutasvi waro.
Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.
19 “Iwe unopa bhiza simba raro kana kushongedza mutsipa waro nezenze rinopepereka here?
Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?
20 Ndiwe unoita kuti rikwakuke semhashu, richivhundutsira nokupfeza, kwokuzvikudza kwaro here?
Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.
21 Rinoteta risingatyi, richifarira simba raro, rigobuda richienda kundorwa.
Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning
22 Rinoseka kutya, harina charinotya; haritizi munondo.
Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.
23 Goba remiseve rinorira parutivi paro, pamwe chete nepfumo nebakatwa zvinovaima.
Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.
24 Neshungu rinodya ivhu; harigoni kumira rakadzikama kana richinzwa kurira kwehwamanda.
Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.
25 Pakurira kwehwamanda rinopfeza, roti, ‘Hekani!’ Rinofembedza hwema hwehondo ichiri kure, kudanidzira kwavakuru vehondo nemheremhere yehondo.
Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.
26 “Ko, rukodzi runobhururuka nouchenjeri hwako here parunotambanudza mapapiro arwo rwakananga zasi?
Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?
27 Ko, gondo rinobhururuka nokuda kwokurayira kwako here richindovaka dendere raro pakakwirira?
Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?
28 Rinogara pamawere uye rinovatapo usiku; shongwe yedombo ndiyo nhare yaro.
Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.
29 Riri ipapo rinotsvaka zvokudya zvaro; meso aro anozviona zvichiri kure.
Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,
30 Vana varo vanodya ropa, uye pane chakaurayiwa ndipo pariri.”
og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.
