< Jobho 37 >
1 “Hana yangu inorova nokuda kwezvizvi, uye mwoyo wangu unotomuka uchibva panzvimbo yawo.
Ja, over dette forferdes mitt hjerte og hopper i mitt bryst.
2 Teererai! Teererai kutinhira kwenzwi rake, nokuunga kunobva pamuromo wake.
Hør, hør braket av hans røst og det drønn som går ut av hans munn!
3 Anoregedzera mheni yake pasi pedenga rose, agoituma kumigumo yenyika.
Under hele himmelen lar han det fare, og han sender sitt lys til jordens ytterste ender.
4 Shure kwaizvozvo inzwi rokutinhira kwake rinosvika; anotinhira nenzwi roumambo hwake.
Efterpå brøler røsten, han tordner med sin veldige røst; han holder ikke lynene tilbake når hans røst lar sig høre.
5 Inzwi raMwari rinotinhira nenzira dzinoshamisa; iye anoita zvinhu zvikuru zvinopfuura kunzwisisa kwedu.
Gud tordner underfullt med sin røst; han gjør storverk, og vi forstår dem ikke.
6 Anoti kuchando, ‘Donhera panyika,’ nokumvura inonaya, ‘Naya nesimba.’
Han sier til sneen: Fall til jorden! - og likeså til skyllregnet, sitt sterke skyllregn.
7 Kuitira kuti vanhu vose vaakasika vazive basa rake, anoita kuti munhu mumwe nomumwe ambomira kushanda.
Hvert menneskes hånd forsegler han, forat alle mennesker som han har skapt, må komme til å kjenne ham.
8 Mhuka dzinovanda; dzinoramba dziri mumapako adzo.
Da går de ville dyr inn i sine huler, og de holder sig i sine hi.
9 Dutu rinobuda pakamuri yaro, chando chinobva pakuvhuvhuta kwemhepo.
Fra Sydens innerste kammer kommer storm, og med nordenvinden kommer kulde.
10 Kufema kwaMwari kunobudisa mazaya echando, uye mvura zhinji inooma kuita chando.
Av Guds ånde kommer is, og brede vann bindes.
11 Anozadza makore nounyoro; anoparadzira mheni yake nomumakore.
Med væte fyller han skyen, og han spreder sine lynskyer,
12 Anoafambisa sezvaanoda pamusoro penyika yose, kuti aite zvose zvaanoarayira.
og de svinger hit og dit, efter som han leder dem, forat de skal utføre alt det han byder dem, over den vide jord;
13 Anouyisa makore kuzoranga vanhu, kana kuzodiridza nyika yake kuti aratidze rudo rwake.
enten til tukt, når det er til gagn for hans jord, eller til velsignelse lar han dem komme.
14 “Teerera izvi, Jobho; imbomira ugorangarira zvishamiso zvaMwari.
Vend ditt øre til dette, Job! Stå stille og gi akt på Guds under!
15 Unoziva here kudzorwa kwamakore naMwari nokupenyesa kwaanoita mheni yake?
Forstår du hvorledes Gud styrer dem og lar sine skyers lyn blinke frem?
16 Unoziva maturikirwo akaitwa makore here, izvo zvishamiso zvaiye akakwana muruzivo?
Forstår du hvorledes skyene svever om i luften, forstår du den Allvitendes under,
17 Iyewe unopiswa nenguo dzako nyika painonyaradzwa nemhepo yezasi,
du hvis klær blir varme når jorden ligger og dormer i sønnenvind?
18 ko, ungagona kubatana naye pakutatamura matenga here, iwo akaoma kunge chionioni chendarira yakaumbwa.
Kan du med ham spenne ut himmelen, så fast som et speil av støpt metall?
19 “Tiudze zvatingareva kwaari; hatigoni kureva mhaka yedu nokuda kwerima redu.
Lær oss hvad vi skal si til ham! Vi kan ikke fremføre noget for bare mørke.
20 Ko, anofanira kuudzwa kuti ndinoda kutaura here? Ko, pano munhu angakumbira kumedzwa here?
Skal det fortelles ham at jeg vil tale med ham? Har nogen sagt at han ønsker sin egen undergang?
21 Zvino hakuna munhu angatarira kuzuva, nokuvhenekera kwaro riri mumatenga, mushure mokunge mhepo yaachenesa.
Og nu, menneskene ser ikke lyset, enda det skinner klart på himmelen, og en vind er faret frem og har renset den.
22 Anouya nokubwinya kunoyevedza achibva nokumusoro; Mwari anouya nokubwinya kunotyisa.
Fra Norden kommer gull; om Gud er der en forferdende herlighet.
23 Wamasimba Ose haasvikiki kwaari uye anokudzwa nesimba; mukururamisira uye nokururama kwake kukuru haadzvinyiriri.
Den Allmektige finner vi ikke, han som er så stor i makt; men retten og den strenge rettferdighet krenker han ikke.
24 Naizvozvo, vanhu vanomutya, ko, haana hanya navose vakachenjera pamwoyo here?”
Derfor frykter menneskene ham; men han enser ikke nogen selvklok mann.