Jobho 36
1 Erihu akaenderera mberi achiti:
Og videre sagde Elihu:
2 “Imbondiitirai mwoyo murefu kwechimwezve chinguva, ipapo ndichakuratidzai kuti pane zvimwe zvakawanda zvokutaura, ndakamiririra Mwari.
Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
3 Ruzivo rwangu runobva kure; ndichati Muiti wangu akarurama.
Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
4 Muzive kuti mashoko angu haasi enhema; akakwana pazivo ari pakati penyu.
thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
5 “Mwari ane simba asi haazvidzi vanhu; ane simba, uye anozadzisa zvaakaronga.
Se, Gud forkaster det stive Sind,
6 Haaregi vakaipa vari vapenyu, asi anopa vanotambudzika kodzero dzavo.
den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han faa deres Ret,
7 Haabvisi meso ake pane vakarurama; anovagadza pamwe chete namadzimambo uye anovasimudzira nokusingaperi.
fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger paa Tronen i Højhed.
8 Asi kana vanhu vakasungwa nengetani, vakabatwa zvakasimba netambo dzokutambudzika,
Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Baand,
9 iye anovaudza zvavanenge vaita, kuti vatadza nokuzvikudza zvikuru.
saa viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
10 Anovaita kuti vateerere kurayirwa, uye anovarayira kuti vatendeuke pane zvakaipa zvavo.
aabner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
11 Kana vakateerera uye vakamushumira, vachapedza mazuva avo ose mukubudirira uye makore avo vari mukugutsikana.
Hvis de saa hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres Aar.
12 Asi kana vasingateereri, vachapera nomunondo, uye vachafa vasina zivo.
Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Aanden i Uforstand.
13 “Vasina umwari mumwoyo yavo vanochengeta pfundipfundi, kunyange paanovasunga, havaridzi mhere kuti vabatsirwe.
Men vanhellige Hjerter forbitres; naar han binder dem, raaber de ikke om Hjælp;
14 Vanofa panguva yeujaya hwavo, pakati pezvifeve zvechirume zvepashongwe.
i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv faar Mandsskøgers Lod.
15 Asi vaya vanotambudzika anovarwira pakutambudzika kwavo; anotaura kwavari panguva yokurwadziwa kwavo.
Den elendige frelser han ved hans Elende og aabner hans Øre ved Trængsel.
16 “Ari kukukwezva kubva pamuromo wenhamo, kuti akuise panzvimbo yakasununguka isina zvipinganidzo, pazvivaraidzo zvetafura yenyu izere nezvokudya zvakaisvonaka.
Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
17 Asi zvino waremedzwa nokutonga kwakafanira vakaipa; kutonga uye kururamisira zvakubata iwe.
Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
18 Uchenjere kuti parege kuva nomunhu anokunyengera nepfuma; usarega fufuro huru ichikutsausa.
Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
19 Ko, pfuma yako kana kushingaira kwesimba rako zvingakutsigira kuti urege kutambudzika here?
Kan vel dit Skrig gøre Ende paa Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
20 Rega kushuva usiku, kuti ukwekweredzere vanhu kure nemisha yavo.
Ej maa du længes efter Natten, som opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
21 Chenjera kuti urege kudzokera kune zvakaipa, izvo zvaunoda pachinzvimbo chokutambudzika.
va'r dig og vend dig ikke til Uret, saa du foretrækker ondt for at lide.
22 “Tarira, Mwari anosimudzirwa musimba rake. Ndianiko mudzidzisi akafanana naye?
Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
23 Ndianiko akamuratidza nzira dzake, kana akati kwaari, ‘Makanganisa imi?’
Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: »Du gjorde Uret!«
24 Rangarira kukudza basa rake, iro rakarumbidzwa navanhu munziyo.
Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
25 Marudzi ose avanhu akariona; vanhu vanoritarisa vari kure.
Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
26 Haiwa, Mwari mukuru kupfuura kunzwisisa kwedu! Kuwanda kwamakore ake hakuverengeki.
Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal paa hans Aar kan ikke findes.
27 “Anokwevera madonhwe emvura kumusoro, anoshanduka achinaya semvura kuhova;
Thi Draaber drager han ud af Havet, i hans Taage siver de ned som Regn,
28 makore anodurura unyoro hwawo uye mvura yakawanda inonaya pamusoro pavanhu.
og Skyerne lader den strømme og dryppe paa mange Folk.
29 Ndianiko anganzwisisa kuparadzira kwaanoita makore, namatinhiriro aanoita ari mudenga rake?
Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
30 Tarirai maparadziro aanoita mheni yake pamativi ake, ichituhwina makadzika megungwa.
Se, han breder sin Taage om sig og skjuler Havets Rødder;
31 Ndiyo nzira yaanotonga nayo ndudzi neyaanodziriritira nayo nezvokudya zvakawanda.
Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
32 Anozadza maoko ake nemheni agorayira kuti irove paanoda.
han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Maalet;
33 Kutinhira kwake kunozivisa dutu remvura riri kuuya; kunyange mombe dzinoratidza kusvika kwaro.
hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
