Jobho 36
1 Erihu akaenderera mberi achiti:
Og Elihu blev ved og sagde:
2 “Imbondiitirai mwoyo murefu kwechimwezve chinguva, ipapo ndichakuratidzai kuti pane zvimwe zvakawanda zvokutaura, ndakamiririra Mwari.
Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
3 Ruzivo rwangu runobva kure; ndichati Muiti wangu akarurama.
Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
4 Muzive kuti mashoko angu haasi enhema; akakwana pazivo ari pakati penyu.
Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
5 “Mwari ane simba asi haazvidzi vanhu; ane simba, uye anozadzisa zvaakaronga.
Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
6 Haaregi vakaipa vari vapenyu, asi anopa vanotambudzika kodzero dzavo.
Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
7 Haabvisi meso ake pane vakarurama; anovagadza pamwe chete namadzimambo uye anovasimudzira nokusingaperi.
Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
8 Asi kana vanhu vakasungwa nengetani, vakabatwa zvakasimba netambo dzokutambudzika,
Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
9 iye anovaudza zvavanenge vaita, kuti vatadza nokuzvikudza zvikuru.
da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
10 Anovaita kuti vateerere kurayirwa, uye anovarayira kuti vatendeuke pane zvakaipa zvavo.
da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
11 Kana vakateerera uye vakamushumira, vachapedza mazuva avo ose mukubudirira uye makore avo vari mukugutsikana.
Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
12 Asi kana vasingateereri, vachapera nomunondo, uye vachafa vasina zivo.
men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
13 “Vasina umwari mumwoyo yavo vanochengeta pfundipfundi, kunyange paanovasunga, havaridzi mhere kuti vabatsirwe.
Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
14 Vanofa panguva yeujaya hwavo, pakati pezvifeve zvechirume zvepashongwe.
Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
15 Asi vaya vanotambudzika anovarwira pakutambudzika kwavo; anotaura kwavari panguva yokurwadziwa kwavo.
Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
16 “Ari kukukwezva kubva pamuromo wenhamo, kuti akuise panzvimbo yakasununguka isina zvipinganidzo, pazvivaraidzo zvetafura yenyu izere nezvokudya zvakaisvonaka.
Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
17 Asi zvino waremedzwa nokutonga kwakafanira vakaipa; kutonga uye kururamisira zvakubata iwe.
Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
18 Uchenjere kuti parege kuva nomunhu anokunyengera nepfuma; usarega fufuro huru ichikutsausa.
Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
19 Ko, pfuma yako kana kushingaira kwesimba rako zvingakutsigira kuti urege kutambudzika here?
Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
20 Rega kushuva usiku, kuti ukwekweredzere vanhu kure nemisha yavo.
Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
21 Chenjera kuti urege kudzokera kune zvakaipa, izvo zvaunoda pachinzvimbo chokutambudzika.
Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
22 “Tarira, Mwari anosimudzirwa musimba rake. Ndianiko mudzidzisi akafanana naye?
Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
23 Ndianiko akamuratidza nzira dzake, kana akati kwaari, ‘Makanganisa imi?’
Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
24 Rangarira kukudza basa rake, iro rakarumbidzwa navanhu munziyo.
Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
25 Marudzi ose avanhu akariona; vanhu vanoritarisa vari kure.
hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
26 Haiwa, Mwari mukuru kupfuura kunzwisisa kwedu! Kuwanda kwamakore ake hakuverengeki.
Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
27 “Anokwevera madonhwe emvura kumusoro, anoshanduka achinaya semvura kuhova;
Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
28 makore anodurura unyoro hwawo uye mvura yakawanda inonaya pamusoro pavanhu.
hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
29 Ndianiko anganzwisisa kuparadzira kwaanoita makore, namatinhiriro aanoita ari mudenga rake?
Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
30 Tarirai maparadziro aanoita mheni yake pamativi ake, ichituhwina makadzika megungwa.
Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
31 Ndiyo nzira yaanotonga nayo ndudzi neyaanodziriritira nayo nezvokudya zvakawanda.
Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
32 Anozadza maoko ake nemheni agorayira kuti irove paanoda.
Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
33 Kutinhira kwake kunozivisa dutu remvura riri kuuya; kunyange mombe dzinoratidza kusvika kwaro.
Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
