Jobho 31
1 “Ndakaita sungano nameso angu kuti ndirege kutarisa musikana noruchiva.
En pakt hadde jeg gjort med mine øine, at jeg ikke skulde se på en jomfru.
2 Nokuti mugove womunhu unobva kumusoro kuna Mwari ndoweiko, iyo nhaka yake inobva kuna Wamasimba Ose?
Hvad lodd vilde jeg ellers få av Gud i himmelen, eller hvad arv av den Allmektige i det høie?
3 Ko, hakuzi kuparadzwa kwavakaipa, nenjodzi kuna avo vanoita zvakaipa here?
Rammer ikke fordervelse den urettferdige, og ulykke dem som gjør det onde?
4 Ko, iye haaoni nzira dzangu uye haaverengi nhambwe dzangu dzose here?
Ser ikke han mine veier, og teller han ikke alle mine skritt?
5 “Kana ndakafamba nenzira yenhema kana kuti tsoka dzangu dzakamhanyira kunyengera,
Dersom jeg har faret frem med falskhet, og min fot har hastet til svik
6 Mwari ngaandiyere pachiyero chakatendeka uye achaziva kuti handina mhosva,
- la Gud veie mig på rettferds vektskål, og han skal se at jeg er uten skyld -
7 kana tsoka dzangu dzakatsauka kubva pagwara, kana kuti mwoyo wangu wakatevera meso angu, kana kuti maoko angu akasvibiswa,
dersom mine skritt har bøid av fra veien, og mitt hjerte har fulgt mine øine, og dersom der er nogen flekk på mine hender,
8 ipapo vamwe ngavadye zvandakadyara, uye mbesa dzangu ngadzidzurwe.
gid da en annen må ete det jeg har sådd, og gid det jeg har plantet, må rykkes op med rot!
9 “Kana mwoyo wangu wakanyengerwa nomukadzi, kana kuti ndakavandira pamusuo wemuvakidzani wangu,
Dersom mitt hjerte har latt sig dåre for en kvinnes skyld, og jeg har luret ved min næstes dør,
10 ipapo mukadzi wangu ngaakuye zviyo zvomumwe murume, uye vamwe varume ngavavate naye.
gid da min hustru må male korn for en annen, og andre menn bøie sig over henne!
11 Nokuti chingadai chiri chinhu chinonyadzisa, chivi chinofanira kutongwa.
For slikt er en skjenselsdåd, det er en misgjerning, hjemfalt til dom;
12 Ndiwo moto unopfuta kusvikira pakuparadzwa; ungadai wakadzura mukohwo wangu.
det er en ild som fortærer like til avgrunnen; alt mitt gods skulde den gjøre ende på.
13 “Kana ndichinge ndaramba kururamisira varanda vangu, pavane mhaka neni,
Har jeg krenket min træls og min trælkvinnes rett, når de hadde nogen trette med mig?
14 ndichaita sei pandichasangana naMwari? Ndichatiiko ndikanzi ndizvidavirire?
Hvad skulde jeg da gjøre om Gud stod op, og hvad skulde jeg svare ham om han gransket saken?
15 Ko, iye akandiisa muchizvaro haazi iye akavaita here? Ko, haazi iye mumwe chete akatiumba tose muna vanamai vedu here?
Har ikke han som skapte mig i mors liv, skapt også dem, og har ikke en og den samme dannet oss i mors liv?
16 “Kana ndakaramba zvido zvevarombo kana kurega meso echirikadzi achineta,
Har jeg nektet fattigfolk det de ønsket, og latt enkens øine tæres bort?
17 kana ndakazvidyira chingwa changu, ndisingachigoverani nenherera,
Har jeg ett mitt brød alene, så den farløse ikke fikk ete av det?
18 asi kubva paujaya hwangu ndakamurera sezvinoitwa nababa, uye kubva pakuberekwa kwangu ndakatungamirira chirikadzi,
Nei, fra min ungdom av vokste han op hos mig som hos en far, og fra min mors liv av førte jeg henne ved hånden.
19 kana ndakaona mumwe achiparara nokuda kwokushaya zvokupfeka, kana munhu anoshayiwa asina nguo,
Har jeg kunnet se en ulykkelig uten klær eller en fattig uten et plagg å ha på sig?
20 uye mwoyo wake ukasandiropafadza nokuti adziyirwa namakushe amakwai angu,
Måtte ikke hans lender velsigne mig, fordi han fikk varme sig med ull av mine får?
21 kana ndakasimudzira nherera ruoko rwangu ndichiziva kuti ndinozivikanwa padare redzimhosva,
Har jeg løftet min hånd mot den farløse, fordi jeg var viss på å få medhold i retten?
22 ipapo ruoko rwangu ngaruwe papfudzi rangu, ruwire pasi napafundo.
Gid da min skulder må falle fra sitt ledd, og min arm bli brutt løs fra sin skål!
23 Nokuti ndaitya kuparadza kunobva kuna Mwari, uye handina kuita zvinhu zvakadaro nokuti ndaitya kubwinya kwake.
For Guds straff fylte mig med redsel, og mot hans velde maktet jeg intet.
24 “Kana ndakaisa chivimbo changu pagoridhe, kana kuti kugoridhe rakaisvonaka ndikati, ‘Ndiwe chivimbo changu,’
Har jeg satt mitt håp til gullet og sagt til gullklumpen: Du er min tillit?
25 kana ndakafadzwa nepfuma yangu huru, mukomborero wakabva mumaoko angu,
Har jeg gledet mig fordi min rikdom blev stor, og fordi min hånd vant mig meget gods?
26 kana ndakava nehanya nezuva pakubwinya kwaro, kana mwedzi uchifamba mukubwinya,
Når jeg så sollyset, hvorledes det strålte, og månen, hvor herlig den skred frem,
27 zvokuti mwoyo wangu wakanyengereka pakavanda, uye ruoko rwangu rukazviremekedza nokuzvisveta,
blev da mitt hjerte dåret i lønndom, så jeg sendte dem håndkyss?
28 zvino izvozviwo zvingangova zvivi zvinofanira kutongwa, nokuti ndainge ndisina kutendeka kuna Mwari wokumusoro.
Nei, også det vilde være en misgjerning, hjemfalt til dom; for da hadde jeg fornektet Gud i det høie.
29 “Kana ndakafadzwa nokurasikirwa kwomuvengi wangu, kana kufara zvikuru pamusoro penhamo yakamuwira,
Har jeg gledet mig ved min fiendes uferd og jublet når ulykken rammet ham?
30 handina kutendera muromo wangu kutadza, nokudana chituko pamusoro poupenyu hwake,
Nei, jeg tillot ikke min munn å synde ved å forbanne ham og ønske ham døden.
31 kana vanhu veimba yangu vasina kumboti, ‘Ndianiko asina kumbogutswa nenyama yaJobho?’
Må ikke mine husfolk vidne at enhver fikk mette sig ved mitt bord?
32 Hapana mutorwa akavata usiku hwose munzira dzomumusha, nokuti musuo wangu wakaramba wakazarurirwa vashanyi.
Aldri måtte en fremmed ligge utenfor mitt hus om natten; jeg åpnet mine dører for den veifarende.
33 Kana ndakavanza chivi changu saAdhamu, nokuviga mhosva yangu mumwoyo mangu,
Har jeg, som mennesker pleier, skjult mine synder og dulgt min misgjerning i min barm,
34 nokuda kwokuti ndaitya kwazvo vanhu vazhinji, uye ndakatya kwazvo kuzvidza kwevemhuri, zvokuti ndakaramba ndinyerere ndikasabuda kunze,
fordi jeg fryktet den store mengde og var redd for de fornemme slekters forakt, så jeg tidde stille og ikke gikk ut av min dør?
35 “Haiwa, dai ndaiva nomumwe angandinzwa! Ndinonyora runyoro rwangu ndichizvidzivirira iye zvino, Wamasimba Ose ngaandipindure; mupomeri wangu ngaanyore rugwaro rwezvaanondipomera.
Å, om jeg hadde nogen som vilde høre på mig! Se, her er min underskrift, la den Allmektige svare mig! Å, om jeg hadde det skrift min motpart har satt op!
36 Zvirokwazvo ndairutakura pamapfudzi angu, ndairupfeka sekorona.
Sannelig, jeg skulde ta det på min skulder, jeg skulde feste det til mitt hode som en krone;
37 Ndaimupa kuzvidavirira kwangu kwenhambwe imwe neimwe; ndaiswedera kwaari somuchinda.
jeg skulde gjøre ham regnskap for alle mine skritt, som en fyrste skulde jeg møte ham.
38 “Kana munda wangu ukadanidzira kwandiri uchindipa mhosva, uye miforo yose ikanyorova nemisodzi,
Dersom min aker skriker over mig, og alle dens furer gråter,
39 kana ndakadya zvibereko zvawo ndisingaripi, kana ndakaparadza upenyu hwavanourima,
dersom jeg har fortæret dens grøde uten betaling og utslukket dens eiers liv,
40 ipapo rukato ngarumere pachinzvimbo chegorosi, nesora pachinzvimbo chebhari.” Mashoko aJobho apera.
gid det da må vokse torner på min aker istedenfor hvete og ugress istedenfor bygg! Her ender Jobs ord.
