Jobho 31
1 “Ndakaita sungano nameso angu kuti ndirege kutarisa musikana noruchiva.
Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;
2 Nokuti mugove womunhu unobva kumusoro kuna Mwari ndoweiko, iyo nhaka yake inobva kuna Wamasimba Ose?
hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
3 Ko, hakuzi kuparadzwa kwavakaipa, nenjodzi kuna avo vanoita zvakaipa here?
Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?
4 Ko, iye haaoni nzira dzangu uye haaverengi nhambwe dzangu dzose here?
Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5 “Kana ndakafamba nenzira yenhema kana kuti tsoka dzangu dzakamhanyira kunyengera,
Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig
6 Mwari ngaandiyere pachiyero chakatendeka uye achaziva kuti handina mhosva,
på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld
7 kana tsoka dzangu dzakatsauka kubva pagwara, kana kuti mwoyo wangu wakatevera meso angu, kana kuti maoko angu akasvibiswa,
er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
8 ipapo vamwe ngavadye zvandakadyara, uye mbesa dzangu ngadzidzurwe.
da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
9 “Kana mwoyo wangu wakanyengerwa nomukadzi, kana kuti ndakavandira pamusuo wemuvakidzani wangu,
Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
10 ipapo mukadzi wangu ngaakuye zviyo zvomumwe murume, uye vamwe varume ngavavate naye.
så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
11 Nokuti chingadai chiri chinhu chinonyadzisa, chivi chinofanira kutongwa.
Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,
12 Ndiwo moto unopfuta kusvikira pakuparadzwa; ungadai wakadzura mukohwo wangu.
ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
13 “Kana ndichinge ndaramba kururamisira varanda vangu, pavane mhaka neni,
Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,
14 ndichaita sei pandichasangana naMwari? Ndichatiiko ndikanzi ndizvidavirire?
hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?
15 Ko, iye akandiisa muchizvaro haazi iye akavaita here? Ko, haazi iye mumwe chete akatiumba tose muna vanamai vedu here?
Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
16 “Kana ndakaramba zvido zvevarombo kana kurega meso echirikadzi achineta,
Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
17 kana ndakazvidyira chingwa changu, ndisingachigoverani nenherera,
var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf
18 asi kubva paujaya hwangu ndakamurera sezvinoitwa nababa, uye kubva pakuberekwa kwangu ndakatungamirira chirikadzi,
nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
19 kana ndakaona mumwe achiparara nokuda kwokushaya zvokupfeka, kana munhu anoshayiwa asina nguo,
Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe
20 uye mwoyo wake ukasandiropafadza nokuti adziyirwa namakushe amakwai angu,
visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.
21 kana ndakasimudzira nherera ruoko rwangu ndichiziva kuti ndinozivikanwa padare redzimhosva,
Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,
22 ipapo ruoko rwangu ngaruwe papfudzi rangu, ruwire pasi napafundo.
så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!
23 Nokuti ndaitya kuparadza kunobva kuna Mwari, uye handina kuita zvinhu zvakadaro nokuti ndaitya kubwinya kwake.
Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!
24 “Kana ndakaisa chivimbo changu pagoridhe, kana kuti kugoridhe rakaisvonaka ndikati, ‘Ndiwe chivimbo changu,’
Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
25 kana ndakafadzwa nepfuma yangu huru, mukomborero wakabva mumaoko angu,
var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,
26 kana ndakava nehanya nezuva pakubwinya kwaro, kana mwedzi uchifamba mukubwinya,
så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,
27 zvokuti mwoyo wangu wakanyengereka pakavanda, uye ruoko rwangu rukazviremekedza nokuzvisveta,
og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd
28 zvino izvozviwo zvingangova zvivi zvinofanira kutongwa, nokuti ndainge ndisina kutendeka kuna Mwari wokumusoro.
også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
29 “Kana ndakafadzwa nokurasikirwa kwomuvengi wangu, kana kufara zvikuru pamusoro penhamo yakamuwira,
Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld
30 handina kutendera muromo wangu kutadza, nokudana chituko pamusoro poupenyu hwake,
nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.
31 kana vanhu veimba yangu vasina kumboti, ‘Ndianiko asina kumbogutswa nenyama yaJobho?’
Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"
32 Hapana mutorwa akavata usiku hwose munzira dzomumusha, nokuti musuo wangu wakaramba wakazarurirwa vashanyi.
nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.
33 Kana ndakavanza chivi changu saAdhamu, nokuviga mhosva yangu mumwoyo mangu,
Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet
34 nokuda kwokuti ndaitya kwazvo vanhu vazhinji, uye ndakatya kwazvo kuzvidza kwevemhuri, zvokuti ndakaramba ndinyerere ndikasabuda kunze,
af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!
35 “Haiwa, dai ndaiva nomumwe angandinzwa! Ndinonyora runyoro rwangu ndichizvidzivirira iye zvino, Wamasimba Ose ngaandipindure; mupomeri wangu ngaanyore rugwaro rwezvaanondipomera.
Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
36 Zvirokwazvo ndairutakura pamapfudzi angu, ndairupfeka sekorona.
Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
37 Ndaimupa kuzvidavirira kwangu kwenhambwe imwe neimwe; ndaiswedera kwaari somuchinda.
svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
38 “Kana munda wangu ukadanidzira kwandiri uchindipa mhosva, uye miforo yose ikanyorova nemisodzi,
Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,
39 kana ndakadya zvibereko zvawo ndisingaripi, kana ndakaparadza upenyu hwavanourima,
har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
40 ipapo rukato ngarumere pachinzvimbo chegorosi, nesora pachinzvimbo chebhari.” Mashoko aJobho apera.
så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
