Jobho 30
1 “Asi zvino vanondiseka, varume vaduku kwandiri, vane madzibaba andaishora zvokuti handaivaisa pakati pembwa dzinofudza makwai angu.
Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.
2 Ko, simba ramaoko avo raizondibatsirei, sezvo simba ravo rakanga rapera?
Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,
3 Vapererwa nokuda kwokushayiwa uye nenzara, vakadzivaira usiku munyika yakaoma, mumatongo nomunyika yakaparara.
tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark
4 Vakaunganidza miriwo inovavira kubva mumakwenzi, uye zvokudya zvavo zvakanga zviri mudzi womuti womurara.
og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.
5 Vakabviswa pakati pavanhu vokwavo, vachitukwa kunge vakanga vari mbavha.
Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve raabes der efter dem.
6 Vakamanikidzwa kuti vagare mukati mehova dzakaoma, pakati pamatombo nomumakomba, muvhu.
De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.
7 Vakarira samakwai pakati pamakwenzi, uye vakamanikidzana pasi porukato.
De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
8 Vakanga vari vanhu vakazvidzika vasina zita, vakadzingwa kubva munyika.
en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.
9 “Uye zvino vanakomana vavo vanondiseka munziyo; ndava shumo pakati pavo.
Men nu er jeg Haansang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
10 Vanondisema uye vanomira kure neni; havazezi kundipfira mate kumeso.
de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.
11 Sezvo zvino Mwari akatsudunura uta hwangu uye akanditambudza, havazvidzori pamberi pangu.
Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.
12 Kurudyi rwangu rudzi runondirwisa; vanoisira makumbo angu misungo, vanovaka michinjiziri yokurwa neni.
Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slaar de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig;
13 Vanoparadza mugwagwa wangu; vanobudirira pakundiparadza, pasina munhu anovabatsira.
min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;
14 Vanofamba zvavo kunge vanopinda napakakoromoka; pakati pamatongo vanongopinda zvavo.
de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
15 Zvinotyisa zvinondibata; kukudzwa kwangu kwabviswa sokunge nemhepo, kuchengetedzeka kwangu kwapera segore.
Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.
16 “Uye zvino upenyu hwangu hwava kuguma; mazuva okutambudzika anondibata.
Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
17 Usiku hunobaya mapfupa angu; zvinondiruma-ruma zvinorwadza hazvizorori.
Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
18 Nesimba rake guru Mwari anova chipfeko kwandiri; anondisunga somutsipa wenguo yangu.
Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
19 Anondikanda mumatope, uye ndava seguruva namadota.
Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.
20 “Ndinochema kwamuri, imi Mwari, asi hamundipinduri; ndinosimuka, asi munongonditarisa zvenyu.
Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du staar der og ænser mig ikke;
21 Munondishandukira noutsinye; munondirova nesimba roruoko rwenyu.
grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Haand.
22 Munondibvuta mondidzingira pamberi pemhepo; munonditenderedza mudutu.
Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;
23 Ndinoziva kuti muchandiburutsa muchindiendesa kurufu, kunzvimbo yakatsaurirwa vapenyu vose.
thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.
24 “Zvirokwazvo, hakuna munhu anobata munhu ari kushushikana paanochemera rubatsiro pakutambudzika kwake.
Dog, mon den druknende ej rækker Haanden ud og raaber om Hjælp, naar han gaar under?
25 Ko, handina kuchema nokuda kwevaitambura here? Ko, mweya wangu hauna kuva neshungu pamusoro pavarombo here?
Mon ikke jeg græder over den, som havde det haardt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?
26 Kunyange zvakadaro, pandakanga ndakarindira zvakanaka, zvakaipa zvakasvika; pandakatarisira chiedza, ipapo rima rakasvika.
Jeg biede paa Lykke, men Ulykke kom, jeg haabed paa Lys, men Mørke kom;
27 Kumonyoroka kwoura hwangu hakumbomiri; mazuva okutambudzika anondivinga.
ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
28 Ndinodzungaira ndichisvibiswa, asi kwete nezuva; ndinosimuka pakati peungano ndichichemera rubatsiro.
trøstesløs gaar jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og raaber;
29 Ndava hama yamakava, neshamwari yamazizi.
Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.
30 Ganda rangu riri kusviba uye riri kufunuka; muviri wangu unopisa nefivha.
Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
31 Mbira dzangu dzava kungoridza nziyo dzokuchema, uye nyere yangu nziyo dzokuungudza.
min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Graad!
