Jobho 30
1 “Asi zvino vanondiseka, varume vaduku kwandiri, vane madzibaba andaishora zvokuti handaivaisa pakati pembwa dzinofudza makwai angu.
Men nu le de ad mig, som ere yngre af Aar end jeg, de, hvis Fædre jeg vilde have forsmaaet at sætte hos mine Faarehunde.
2 Ko, simba ramaoko avo raizondibatsirei, sezvo simba ravo rakanga rapera?
Ja, hvortil skulde deres Hænders Kraft have gavnet mig? hos dem er Styrken svundet bort.
3 Vapererwa nokuda kwokushayiwa uye nenzara, vakadzivaira usiku munyika yakaoma, mumatongo nomunyika yakaparara.
De ere udtærede af Mangel og Hunger, de afgnave den golde Ørk, i Ødelæggelsens og Fordærvelsens Nat;
4 Vakaunganidza miriwo inovavira kubva mumakwenzi, uye zvokudya zvavo zvakanga zviri mudzi womuti womurara.
de oprykke Katost ved Buskene, og Gyveltræets Rod er deres Føde;
5 Vakabviswa pakati pavanhu vokwavo, vachitukwa kunge vakanga vari mbavha.
de uddrives fra Samfundet, man skriger efter dem som efter en Tyv;
6 Vakamanikidzwa kuti vagare mukati mehova dzakaoma, pakati pamatombo nomumakomba, muvhu.
de bo i Kløfter i Dalene, i Huler i Jorden og Klipper;
7 Vakarira samakwai pakati pamakwenzi, uye vakamanikidzana pasi porukato.
imellem Buske skryde de, de samles under Nælder.
8 Vakanga vari vanhu vakazvidzika vasina zita, vakadzingwa kubva munyika.
Børn af Daarer, ja af Mænd uden Navn; de ere udstødte af Landet.
9 “Uye zvino vanakomana vavo vanondiseka munziyo; ndava shumo pakati pavo.
Men nu er jeg bleven en Spottesang for dem og maa tjene dem til Snak.
10 Vanondisema uye vanomira kure neni; havazezi kundipfira mate kumeso.
De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte mig i Ansigtet.
11 Sezvo zvino Mwari akatsudunura uta hwangu uye akanditambudza, havazvidzori pamberi pangu.
Thi de have løst Tøjlen af sig og plaget mig, og de have kastet Bidselet af for mit Ansigt.
12 Kurudyi rwangu rudzi runondirwisa; vanoisira makumbo angu misungo, vanovaka michinjiziri yokurwa neni.
Til højre for mig staar en Yngel frem, de støde mine Fødder bort, og de bane deres Fordærvelses Veje imod mig;
13 Vanoparadza mugwagwa wangu; vanobudirira pakundiparadza, pasina munhu anovabatsira.
de bryde min Sti op, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper;
14 Vanofamba zvavo kunge vanopinda napakakoromoka; pakati pamatongo vanongopinda zvavo.
de komme som igennem et vidt Gab, de vælte sig frem under Bulder.
15 Zvinotyisa zvinondibata; kukudzwa kwangu kwabviswa sokunge nemhepo, kuchengetedzeka kwangu kwapera segore.
Rædsler ere vendte imod mig, som et Stormvejr forfølge de min Herlighed, og min Frelse er gaaet forbi som en Sky.
16 “Uye zvino upenyu hwangu hwava kuguma; mazuva okutambudzika anondibata.
Men nu er min Sjæl hensmeltet i mig, Elendigheds Dage komme over mig.
17 Usiku hunobaya mapfupa angu; zvinondiruma-ruma zvinorwadza hazvizorori.
Natten gennemborer mine Ben, saa at de falde af mig, og mine nagende Smerter hvile ikke.
18 Nesimba rake guru Mwari anova chipfeko kwandiri; anondisunga somutsipa wenguo yangu.
Ved den overvættes Magt er min Klædning helt forandret, den omslutter mig som Kraven paa min Underkjortel.
19 Anondikanda mumatope, uye ndava seguruva namadota.
Han har kastet mig i Dyndet, og jeg er lignet ved Støv og Aske.
20 “Ndinochema kwamuri, imi Mwari, asi hamundipinduri; ndinosimuka, asi munongonditarisa zvenyu.
Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staar der, og du bliver ved at se paa mig.
21 Munondishandukira noutsinye; munondirova nesimba roruoko rwenyu.
Du har forvendt dig til at være grum imod mig; du modstaar mig med din Haands Styrke.
22 Munondibvuta mondidzingira pamberi pemhepo; munonditenderedza mudutu.
Du løfter mig op i Stormvejret, du lader mig fare hen, og du lader mig forgaa i dets Brag.
23 Ndinoziva kuti muchandiburutsa muchindiendesa kurufu, kunzvimbo yakatsaurirwa vapenyu vose.
Thi jeg ved, du fører mig til Døden igen og til alle levendes Forsamlings Hus.
24 “Zvirokwazvo, hakuna munhu anobata munhu ari kushushikana paanochemera rubatsiro pakutambudzika kwake.
Mon en ikke udrækker Haanden i sit Fald? eller mon en ikke skriger i sin Ulykke?
25 Ko, handina kuchema nokuda kwevaitambura here? Ko, mweya wangu hauna kuva neshungu pamusoro pavarombo here?
Eller græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? ynkedes min Sjæl ikke over den fattige?
26 Kunyange zvakadaro, pandakanga ndakarindira zvakanaka, zvakaipa zvakasvika; pandakatarisira chiedza, ipapo rima rakasvika.
Thi der jeg forventede godt, da kom det onde, og der jeg haabede til Lys, da kom Mørkhed.
27 Kumonyoroka kwoura hwangu hakumbomiri; mazuva okutambudzika anondivinga.
Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne over mig.
28 Ndinodzungaira ndichisvibiswa, asi kwete nezuva; ndinosimuka pakati peungano ndichichemera rubatsiro.
Jeg gaar sort, uden Sol, jeg staar op, jeg skriger i Forsamlingen.
29 Ndava hama yamakava, neshamwari yamazizi.
Jeg er bleven Dragers Broder og Strudses Stalbroder.
30 Ganda rangu riri kusviba uye riri kufunuka; muviri wangu unopisa nefivha.
Min Hud er bleven sort og falder af mig, og Benene i mig brænde af Hede.
31 Mbira dzangu dzava kungoridza nziyo dzokuchema, uye nyere yangu nziyo dzokuungudza.
Og min Harpe er bleven til Sorrig, og min Fløjte til de grædendes Lyd.
