Jobho 3
1 Shure kwaizvozvo, Jobho akashamisa muromo wake ndokutuka zuva rokuberekwa kwake.
Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
2 Akati:
og Job tog til Orde og sagde:
3 “Zuva rokuberekwa kwangu ngariparare, uye nousiku hwakanzi, ‘Kwaberekwa mwanakomana!’
Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: »Se, en Dreng!«
4 Zuva iroro ngarishanduke rive rima; Mwari wokudenga ngaarege kuva nehanya naro; Chiedza ngachirege kuvhenekera pamusoro paro.
Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den straale ej Lyset frem!
5 Rima nomumvuri wakasviba ngazviritore zvakare; gore ngarigare pamusoro paro; kusviba ngakufukidze chiedza charo.
Mulm og Mørke løse den ind, Taage lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
6 Usiku uhwo rima guru ngaribate; ngahurege kuverengwa pakati pamazuva egore kana kunyorwa pamwedzi ipi zvayo.
Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Aarets Dage, den komme ikke i Maaneders Tal!
7 Usiku uhwo ngahushaye chibereko; ngaparege kunzwika kupembera kwomufaro mahuri.
Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
8 Vanotuka mazuva ngavatuke zuva iro, vaya vakagadzirira kumutsa Chikara Chikuru cheGungwa.
De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan;
9 Nyeredzi dzahwo dzamangwanani ngadzisvibe; ngahumirire chiedza chamasikati pasina uye ngahurege kuona hwerazuva hwamambakwedza;
dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves paa Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlaag,
10 nokuti hahuna kundipfigira mikova yechizvaro kuti huvanze dambudziko pamberi pangu.
fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
11 “Ko, ndakaregererei kufa pakuberekwa kwangu, nokufa pandaibuda mudumbu?
Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udaanded straks fra Moders Skød?
12 Mabvi akavapo seiko kuti andigamuchire namazamu kuti ndinwe?
Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
13 Nokuti zvino ndingadai ndakavata murugare; ndingadai ndivete uye ndakazorora
Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred
14 namadzimambo namakurukota enyika, vakazvivakira nzvimbo dzava matongo zvino,
blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
15 navatongi vakanga vane goridhe, vakazadza dzimba dzavo nesirivha.
blandt Fyrster, rige paa Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
16 Kana kuti sei ndisina kuvigwa muvhu somwana asina kusvika, somucheche asina kumboona chiedza chezuva?
Eller var jeg dog som et nedgravet Foster, som Børn, der ikke fik Lyset at se!
17 Ikoko vakaipa vanorega kutambudza, uye ikoko vakaneta vakazorora.
Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
18 Nhapwa dzinofarirawo rugare rwadzo; havachanzwizve kudanidzira kwomuchairi wenhapwa.
alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
19 Vaduku navakuru variko, uye nhapwa yakasunungurwa kubva pana tenzi wayo.
smaa og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
20 “Chiedza chinopirweiko vaya vari kusurukirwa, uye upenyu kune ane shungu pamwoyo,
Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
21 kuna vaya vanoshuva kufa irwo rusingauyi, vanorutsvaka kupfuura pfuma yakavanzika,
dem, som bier forgæves paa Døden, graver derefter som efter Skatte,
22 vazere nomufaro uye vanofara pavanosvika muguva?
som glæder sig til en Stenhøj, jubler, naar de finder deres Grav —
23 Upenyu hunopirweiko munhu ane nzira yakavanzika, iye akakomberedzwa naMwari noruzhowa?
en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
24 Nokuti mafemo anosvika kwandiri pachinzvimbo chezvokudya, kugomera kwangu kunodururwa semvura.
Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve raab strømmer som Vand.
25 Zvandaitya zvakandivinga; zvandaizeza zvaitika kwandiri.
Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
26 Handina rugare, handina runyararo; handina zororo, asi nhamo chete.”
Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, saa kommer Uro!
