Jobho 29
1 Jobho akapfuurira mberi nokutaura kwake achiti:
Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
2 “Haiwa ndinoshuva sei mwedzi yakapfuura, iwo mazuva andairindirwa naMwari,
Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,
3 mwenje wake pawaivhenekera pamusoro pangu uye ndaivhenekerwa nechiedza chake ndichifamba murima!
da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;
4 Haiwa, iwo mazuva andakanga ndichine simba, ushamwari hwaMwari chaihwo huchiropafadza imba yangu,
som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;
5 Wamasimba Ose paakanga achineni uye vana vangu pavakanga vakandipoteredza,
da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;
6 painyorovedzwa nzira yangu noruomba, uye dombo richindidururira hova dzamafuta omuorivhi.
da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
7 “Pandakaenda kusuo reguta ndikandogara muchivara,
da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.
8 majaya akandiona akatsaukira parutivi uye vatana vakasimuka;
De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.
9 vakuru vakaramba kutaura vakafumbira miromo yavo namaoko avo;
De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.
10 manzwi avakuru akanyararidzwa, uye ndimi dzavo dzikanamira kumusoro kwemiromo yavo.
Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.
11 Vose vakandinzwa vakataura zvakanaka pamusoro pangu, uye vose vakandiona vakandirumbidza,
Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.
12 nokuti ndakanunura varombo vaichemera rubatsiro, uye nherera dzakanga dzisina anobatsira.
Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.
13 Munhu akanga ofa akandiropafadza; ndakaita kuti mwoyo wechirikadzi uimbe.
Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.
14 Ndakafuka kururama sechipfeko changu; kururamisira kwaiva nguo yangu nenguwani yangu.
Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.
15 Ndakanga ndiri meso kumapofu namakumbo kuzvirema.
Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.
16 Ndakanga ndiri baba kuna vanoshayiwa; ndaimiririra mhaka yomutorwa.
Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.
17 Ndakavhuna meno emunhu akanga akaipa, ndikabvuta chaakanga akaruma.
Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.
18 “Ndakafunga kuti, ‘Ndichafira mumba mangu, mazuva angu awanda sejecha.
Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.
19 Midzi yangu ichasvika kumvura, uye dova richava pamatavi angu usiku hwose.
Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.
20 Kukudzwa kwangu kucharamba kuri kutsva pandiri, uta hucharamba huri hutsva muruoko rwangu.’
Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.
21 “Vanhu vakanditeerera vachitarisira kwazvo, vanyerere vakamirira kurayira kwangu.
De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.
22 Shure kwokutaura kwangu, ivo havana kuzotaurazve; mashoko angu akawira panzeve dzavo zvinyoronyoro.
Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;
23 Vakandimirira kunge vakamirira mvura yomupfunhambuya, uye vakanwa mashoko angu kunge mvura yechirimo.
de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.
24 Pandakanyemwerera kwavari havana kuzvitenda; chiedza chechiso changu chaikosha kwavari.
Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.
25 Ndakavasarudzira nzira ini ndokugara saishe wavo; ndakagara samambo pakati pamauto ake; ndakanga ndakaita somunhu anonyaradza vanochema.
Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.
