Jobho 22
1 Ipapo Erifazi muTemani akapindura akati:
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 “Ko, munhu angabatsira Mwari here? Kunyange munhu akachenjera angamubatsira here?
Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
3 Wamasimba Ose angawana mufaro weiko dai iwe wakarurama? Aibatsirwa neiko dai nzira dzako dzaiva dzakarurama?
Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
4 “Imhaka yokumunamata kwako here zvaanokutsiura uyewo achikupa mhosva?
Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
5 Zvakaipa zvako hazvina kukura here? Handiti zvivi zvako hazviperi?
Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
6 Wakakumbira rubatso kuhama dzako pasina; wakatorera vanhu nguo dzavo, uchivasiya vasina kupfeka.
Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
7 Wakanyima mvura vakaneta uye wakanyima vane nzara zvokudya,
Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
8 kunyange wakanga uri munhu ane simba, ane minda yake, uri munhu anokudzwa, agere pairi.
Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
9 Wakadzinga chirikadzi dzisina chinhu uye wakavhuna simba renherera.
Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
10 Ndokusaka misungo yakakukomberedza, ndokusaka njodzi ichikuvhundutsa,
Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
11 ndokusaka kuine rima usingakwanisi kuona, uye mafashamu emvura achikufukidza.
Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
12 “Ko, Mwari haazi kumusoro kwokudenga here? Tarira kukwirira kwakaita nyeredzi dzokumusoro-soro!
Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
13 Asi imi munoti, ‘Mwari anoziveiko? Ko, anotonga murima rakadai here?
Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
14 Makore matema anomufukidza, saka haationi paanofamba-famba padenderedzwa ramatenga.’
Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
15 Ko, iwe ucharambira munzira yakare iya yakatsikwa navanhu vakaipa here?
Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
16 Ivo vakabvutwa nguva yavo isati yasvika, hwaro hwavo hwakakukurwa namafashamu.
de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
17 Vakati kuna Mwari, ‘Tisiyei takadaro! Wamasimba Ose angaiteiko kwatiri?’
de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
18 Sezvo ari iye akazadza dzimba dzavo nezvinhu zvakanaka, ndinomira kure namano avakaipa.
Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
19 “Vakarurama vanoona kuparadzwa kwavo vagofara, vasina mhaka vanovaseka vachiti,
De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
20 ‘Zvirokwazvo vadzivisi vedu vaparadzwa, uye moto unopedza pfuma yavo.’
„Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
21 “Zviise pasi paMwari ugova norugare naye, nenzira iyi kubudirira kuchasvika kwauri.
Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
22 Gamuchira kurayira kunobva mumuromo make uye uchengete mashoko ake mumwoyo.
Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
23 Kana ukadzokera kuna Wamasimba Ose, uchadzoredzerwa: Kana ukabvisa zvakaipa uchizviisa kure netende rako,
Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
24 uye ukaisa goridhe rako paguruva, iro goridhe rako rokuOfiri kumatombo okunzizi,
Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
25 ipapo Wamasimba Ose achava goridhe rako, iyo sirivha yako yakanyatsosanangurwa.
Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
26 Zvirokwazvo ipapo uchawana mufaro muna Wamasimba Ose, uye uchasimudzira chiso chako kuna Mwari.
Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27 Uchanyengetera kwaari, uye achakunzwa, uye iwe uchazadzisa zvawakapika.
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
28 Zvaunotaura sechirevo zvichaitika, uye chiedza chichavhenekera panzira dzako.
Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
29 Vanhu pavanodzikiswa iwe ukati, ‘Vasimudzei!’ ipapo vakaderedzwa vachaponeswa.
Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
30 Achadzikinura kunyange uyo ane mhosva, acharwirwa kubudikidza nokuchena kwamaoko ako.”
Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
